Odsherred Teater giver et billede af mennesket H.C. Andersen gennem hans møde med forfatteren Charles Dickens

af John Bruun
Svalehale og silkehat. En stor kuffert. Angst for ensomhed og kejtet i mødet med andre mennesker. Alligevel alene på vej til endnu et møde.
Hans Christian Andersen, Jesper Hyldegaard, står på en engelsk station og er bange for, at hans kommende vært Charles Dickens, Henning Sprogøe, har glemt at sende et bud efter ham.
Odsherred Teater opfører 'Gæsten' på Plan B. Et stykke, der skildrer H.C. Andersens kringlede sind gennem hans møde med den berømte engelske social-realistiske forfatter, Charles Dickens.
H.C. Andersen skildres som en snob, der soler sig i den engelske berømtheds skær, men han formår ikke at dele tanker med ham på noget dybere plan - mest fordi han ikke fatter det engelske sprog.
Efter en nervøs ventetid dukker budet op og bringer Andersen til det Dickenske hjem. Men da han endelig får lejlighed til at møde sin vært, kan konversationen slet ikke komme i svingninger. Det er krampagtigt pinligt helt ned på de bageste stolerækker i det lille teater.
Det virker for udpenslet. Pointen er hurtigt opfattet og man får lyst til hurtigt at komme videre i fortællingen.

Dødsforskrækkelse
Senere myldrer to af Dickens ældste børn ind. De har først stået og kigget ind på den mærkværdige, skabagtige dansker gennem et par gesimsvinduer.
Han virker både latterlig og tiltrækkende i alle sine selvoptagede kvaler med at begå sig sammen med en forfatter med star-quality.
I stykkets mest løsslupne og underholdende scene driller børnene Andersen med hans store angst for døden. De fortæller Andersen om alle deres otte søskende.
Hver eneste barn får nogle ord med på vejen, om hvordan det vil gå dem i livet - og hver lille beretning ender med brat og urimelig død til Andersens store forskrækkelse.
I en anden scene slipper Andersen sine kunstneriske evner løs i samværet med et af de mindre børn omkring et kaffebord. Han udvikler et eventyr om den snobbede, krukkede tepotte, så det både fænger den lille dreng og publikum.

Dickens står svagt
Dickens fungerer mest som baggrund til at fortælle historien om Andersen. De giver ikke hinanden meget verbalt modspil på scenen. Selvom de er vidt forskellige. Dickens med masser af børn, mange jern i ilden og rod i kærlighedslivet. Med en kone, som vistnok er gal og med lyst til at kaste sig ud i et forhold til en meget yngre kvinde.
Andersen med et uforløst kønsliv, fuld af neuroser - spændt ud mellem ensomhed og berømmelse.
Stykket er muligvis et ganske korrekt bud på mødet mellem Andersen og Dickens, men der bliver brugt meget tid på at afspejle pinlige ufrugtbare møder og ensomhed. Det giver for lidt tyngde på indholdssiden og gør samtidig stykket for tungt.
Hvis de to forfattere var kommet mere i clinch med hinanden på det litterære og det menneskelige plan- også selvom det skulle stride mod de historiske kendsgerninger - ville det have givet de to karakterer mere at arbejde med og deres i øvrigt flotte skuespil flere facetter.
Samtidig ville vi få mere med hjem i det H.C. Andersen-år, der nu heldigvis snart lakker mod enden.
Den ged er vist for længst barberet helt ind knoglerne.

Gæsten - Dickens vs. Andersen af Niklas Rådström. Iscenesættelse: Lars Roman Engel. Scenografi: Martin Tulinius og Nigel Zabiela. Øvrige medvirkende: Nastja Arcel, Lars Ditlev Johansen. Opføres af Odsherred Teater på Plan B i Huset, København indtil 28. oktober.