Den kreative klasse er efter Richard Floridas opfattelse en ny visionær erhvervsgruppe, der skal bære verden videre fra industrisamfund til informationssamfund

af Klaus Haase
Den kreative klasse er en mursten af en bog, hvori forfatteren, Richard Florida, belyser en angiveligt 'fremstormende' gruppe mennesker, jeg som marxist ikke just vil beskrive som en klasse.
Her er tale om et samfundslag indenfor kreative erhverv. Disse kreative erhverv består ifølge af forfatteren af: kunstnere, ingeniører, musikere, computerprogrammører, arkitekter, designere, for nu at nævne de mest fremtrædende erhverv indenfor den målgruppe, bogen beskæftiger sig med. Altså mennesker der arbejder med uddannelse, underholdning, medier, servicejob.
Ifølge forfatteren udgør denne erhvervsgruppe 30 procent af arbejdsstyrken i USA, det land, som bogen tager udgangspunkt i. Der peges dog her på en tendens i hele den vestlige, kapitalistiske verden.

Mediernes darling
Vores hjemlige 'kreative' er, som mange vil vide, blevet mediernes darling. I den politiske offentlighed har mange indenfor omtalte erhverv vendt sig til Det Radikale Venstre.
Det er 'socialliberalt tænkende progressive mennesker', der går ind for bløde værdier kombineret med en 'menneskelig og socialt ansvarlig' alliance med markedsmekanismerne, og den kapitalistiske globalisering, som disse flittige cafegæster bestræber sig på at give et 'menneskeligt ansigt' indenfor rammerne af 'politisk korrekthed'.
Der er mange paralleller mellem den amerikanske såkaldte kreative klasse og den danske. Og herhjemme skulle disse mennesker have taget bogen til sig som en slags manifest.
Som i et tidligere nu klassisk manifest (uden andre sammenligninger..!), kommer der flere opfordringer fra forfatterens mund. På side 317 erklærer Florida (der åbenbart selv tilhører sin nyopfundne klasse): 'Vi må stå sammen!'
Man kommer til at tænke på erklæringen: 'Proletarer i alle lande foren jer!', og Florida har da også i sine utallige statistikker været udenfor guds eget land for at se, hvordan det står til med udbredelsen af 'den nye klasse'. I Danmark, består 'klassen' af under de 30 procent, som USA kan præstere - kan forfatteren oplyse.

Profil af 'klassen':
Florida dokumenterer flittigt i bogen. Han er bevæbnet til tænderne med statistikker og grafer, der skal ramme hans 'kreative klasse' ind, og har allieret sig med fokusgrupper, der skal beskrive de kreatives vaner, normer, deres geografiske udbredelse, krav til omgivelserne med mere.
I forfatterens forståelse, udgør 'de kreative' en ny visionær erhvervsgruppe, der skal bære verden videre fra industrisamfund til informationssamfund. I sine bestræbelser på at indkredse bogens målgruppe, beskæftiger forfatteren sig indgående med, hvilke udviklingsbetingelser et samfund/en by skal være i besiddelse af for at kunne skabe grobund, plads og gunstige udviklingsforhold for denne attraktive gruppe af kreative erhvervsaktive.
Man skal først og fremmest skabe forudsætninger for denne gruppes værdier: individualitet, mangfoldighed og åbenhed. Samfund med åbne miljøer, smuk arkitektur og mange kulturtilbud er en forudsætning for at kunne tiltrække disse for øvrigt 'sunde' mennesker; de elsker at løbetræne, og omgiver sig gerne med 'mange forskellige etniske grupper og minoriteter'.
De kreative går ind for åbne samfund og (kapitalistisk) globalisering. Er disse forudsætninger til stede, vil de kreative automatisk søge hen til disse byer, bosætte sig, og berige dem med deres værdier. I denne forbindelse fyldes læseren med endnu flere statistiske redegørelser for, hvilke amerikanske byer, der har tiltrukket denne 'nye klasse'.
Som sagt er forfatterens begejstring for sin nyopfundne klasse stor. Han udtaler, at der ikke her er tale om en økonomisk klasse ud fra ejerskab af ejendom, kapital eller produktionsmidler (side 93).
Samtidig fortæller han, at ordet klasse er et fyord i USA, og han skynder sig da også at lægge afstand til Marx, selv om denne også nævnes - på linie med andre økonomer. Florida må da også medgive, at 'den kreative klasse' primært er en gruppe mennesker, der er ansat af et firma eller en virksomhed. Det er en forsvindende lille gruppe af dem, der udgør hvad jeg vil betegne som et småborgerligt lag af små selvstændige.
Med andre ord er den såkaldte kreative klasse stadig kapitalens stik i rend drenge m/k. Deres status, levegrundlag og økonomi er fuldstændig afhængig af kapitalismens konjunkturer. De er lønmodtagere; også 'de kreative' kan blive fyret og arbejdsløse. Også de kreative kan blive ofre for den kapitalistiske globalisering og udflagning.

Fremtidens avantgarde
Sådanne problemstillinger kommer forfatteren ikke ind på. Heller ikke, at hans 'nye klasse' eventuelt kunne have interesse i at alliere sig med andre samfundsgrupper.
Som jeg forstår forfatterens begejstring for denne nye samfundsgruppe, ser han for sig nogle superindividualistiske kreativt og humant tænkende mennesker, der holder balancen mellem social ansvarlighed, vellønnede jobs med gode privilegier, der hæver sig over det ordinære lønslaveri og samtidig er fremtidens avantgarde.
Den kendsgerning, at disse kreative mennesker kan blive proletariseret, er noget, der tilsyneladende ligger udenfor forfatterens virkelighedsforståelse.
Et sted skriver forfatteren, at bogen kunne have været foruden statistikker (side 327), men han finder alligevel sine utallige statistiske undersøgelser vigtige.
Jeg synes, at netop de mange tal og grafer gør bogen tung at komme igennem; man kan være i tvivl om, hvorvidt bogen henvender sig til en studiegruppe indenfor sociologi eller om det bare skal gøre den mere prangende med en skjult hensigt om at gøre den til et manifest for 'den kreative klasses internationale'.
Et forsonende element er, at forfatteren da også forsøger at krydre bogen med anekdoter og overordnede betragtninger. Det giver den en snert af charme.
Jeg kunne godt tænke mig at være en flue på væggen, når hjemlige 'kreative' læsere af bogen sidder rundt om på cafeer og diskuterer den..!

Richard Florida: Den kreative klasse - og hvordan den forandrer arbejde, fritid, samfund og hverdagsliv. 476 sider. Forlaget Klim 2005.