En overset kulturcEt hip til alle forældre: Drop børnebogen. Fortæl historier for Jeres unger!cAt fortælle levende historier er gået i glemmebogen. Desværre.

Dét at fortælle og lytte til fabler og mundtlige historier er nemlig et fundamentalt menneskeligt behov. Behovet for at samle, forme og strukturere oplevelser og erfaringer, så vi kan bringe orden i omverden og vort eget liv.
Det mener den 27-årige århusianske fortæller, Lene Skovhus. Hun har erfaring som udøvende historiefortæller, projektmager samt dramaunderviser. Desuden syv års erfaring med arbejde i institutioner med børn og unge fra alderen 0-21 år, samt med handicappede
-Der er et stort behov for levende fortællinger i vores meget komplekse og indviklede verden. Der er brug for nogle gange at sætte andre perspektiver på tingene. Hvordan kan vi leve vores liv? Hvordan klarer vi op- og nedture? Fortællingen kan åbne op og få en til at se muligheder og perspektiver, mener Lene Skovhus, der blandt andet udnytter dén viden, hun har fra studiet på blandt andet den internationale teaterskole, 'École Philippe Gaulier'.

Fællesskab
-Når man fortæller eller får fortalt en historie, sker der noget magisk. Lige meget hvor forskellige man er, får man et fællesskab omkring historien, siger hun.
Og tilføjer, at fortællingen kan noget, børnebogen, videospillet eller fjernsynet ikke altid kan.
-Man kommer så tæt på. Man danner egne billeder, deler billeder og fortolker selv. Ikke fordi tv, film og video er dårligt, men fortællingerne skal også mere frem, mener hun.
-Den mundtlige fortællekunst udfordrer tilhørernes fantasi. For når mennesker lytter til en fortælling, sætter den indre fortælling i gang. Vi digter selv med og udfylder de tomme huller - alt det, som ikke bliver sagt, men som aflæses gennem åndedræt, rytme, betoning og andre nonverbale udtryk, siger hun, og føjer til, at den mundtlige fortælling fortsat har relevans, da den skaber aktiv medleven, fordybelse og eftertanke.

Kropssprog
Lene Skovhus studerer dramaturgi ved Aarhus Universitet og har været dramaleder på Herning Højskole. Hun tager ofte ud og fortæller og underviser.
Hendes teatererfaring er blevet en del af fortællestilen, som derved er dramatisk med kroppen som medfortæller. Lene Skovhus bruger ingen andre virkemidler end sin krop, stemme og mimik.
Næste gang, hun optræder, er for en flok spejderledere, der vil vide noget om kropssprog og fortælling. I november skal Lene Skovhus til Karup Kartoffelmelsfabrik for at fortælle fabler, røverhistorier og anekdoter for landmænd og andet godtfolk på den jyske hede.

Se også www.fabelfabrikken.dk