06 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ny Harry Potter: Længe ventet!

Ny Harry Potter: Længe ventet!

Torsdag, 10. november, 2005, 00:00:00

¤¤Harry Potter og Halvblodsprinsen¤¤ er så god en bog, at det nærmest er den rene tortur at vente på den næste i rækken!

af Lasse Ahrendt, 15 år
Endelig er den nye bog om Harry Potters spændende liv på Hogwarts ankommet.
Harry Potter og Halvblodsprinsen er en bog som mange af os har glædet os til - og den var hele ventetiden værd.
I år er det næstsidste år på Hogwarts skole for heksekunster og troldmandskab for Harry, Ron og Hermione.
Lige før sommerferien bestod de de F.U.T. (fag som de gerne ville gå videre med) og med det er de blevet næsten voksne.
Men ikke nok med det - så er lord Voldemort vendt tilbage, og det magiske samfund står overfor en alvorlig trussel.

Dødstrussel
Over sommerferien er der allerede sket flere alvorlige episoder, som den engelske premierminister også må døje med.
Harry har også en konstant dødstrussel hængende over sit hoved (profetien sagde jo, at hvis Harry skulle leve, måtte Voldemort dø og omvendt)
Så professor Dumbledore passer godt på ham.
Det viser sig at blive et spændene år med enetimer hos Dumbledore og mistanker om hemmelige planer.

I et hug
Den er fyldt med spænding hele vejen igennem, og det undrer mig, at der endnu ikke er folk, der er faldet om af udmattelse, fordi de ville have hele bogen i et hug.
Den her bog slår kort sagt alt, hvad der findes af litteratur i den genre, fordi den på en god måde, ikke bare fortæller en handling, men også beskriver forskellige problemer for eksempel med at have en kæreste. Og sådan nogle ting som racisme.

Succes`en sikret
Den her bog er så god, at det nærmest er den rene tortur at vente på den næste i rækken.
Men man kan vel sige, at J.K. Rowling med en så god bog som denne her, har sikret sig et godt salg af den næste bog i serien.

J.K. Rowling: Harry Potter og Halvblodsprinsen. På dansk ved Hanna Lützen. 608 sider. 299 kroner. Gyldendal.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. nov. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur