Kærligheden anno 2005 i Danmark bliver taget under sjov, skarp, sød og kærlig behandling i forestillingen ¤¤Love¤¤ på Aveny-T

af John Bruun
Pige træd varsomt for scenen er skrå. På Aveny-T er scenen så skrå, at skuespillerne må have brugt meget tid på at indøve ikke at falde på de forkerte tidspunkter.
Men falder, det gør man jo, når det handler om kærlighed. For hinanden og fra hinanden - og netop kærligheden gør livets scene så uforudsigelig skrå.
Love er skrevet af den 25-årige Anna Bro.
Antonio, Thomas Bo Larsen, og Lena, Maria Rossing, gennemlever det moderne danske menneskes kvaler med kærligheden.

Uden kanter
Antonio synes han er uimodståelig. At han til enhver tid kan få sin Lena, lige meget hvor dårligt han indimellem behandler hende.
Det passer næsten. Hun går, vender tilbage og går igen. Hun føler sig smigret af, at han aldrig tager et nej for et nej, og at han på overfladen hviler så meget i sin egen selvsikkerhed. Samtidig skræmmer det. Vækker hendes lede at han ignorerer hendes forbehold.
34-årige Antonio bor stadig hos sin kærlighedshungrende mor Dorte, Jannie Faurschou. For tyve år siden har hun mistet sin mand, men manden er stadig i den grad nærværende i form af et billede, som Dorte bestandig taler med og afkræver støtte i diskussionerne med sønnen.
Om natten ligger Dorte og ser Dr. Agger, Claus Ryskjær, på flimmeren. Han behandler psykiske dårligdomme for åben skærm, som nutidens virkelige Dr. Phil i USA .
Han er Dortes værn mod ensomhed.
I periferien møder vi Antonios ven Max, Dejan Cukic. Han er sød, ensom, muligvis bøsse - i hvert fald med et stort uopfyldt kærlighedsbehov, men ikke en, som Lena falder for. Han er så sød og almindelig, at der ikke er nogen kanter, der kan tænde lidenskaben.

Nutidigt
Det er komedie, men det er skarpt. Bevæger sig omkring det moderne menneskes problemer med at finde en henholdsvis maskulin og feminin identitet, der kan modsvare vores dybtliggende behov og anlæg for at være forskellige i et samfund, hvor identiteten og rollerne mere og mere ligner hinanden.
Underholdningen skabes især i et karaoke-hjørne af scenen, hvor alle de medvirkende i løbet af forestillingen tolker en af verdens ti 'største' love-songsé. og de synger faktisk enormt godtéisær Jannie Faurschou samt Maria Rossing, som slutter af med Chris Isaaks Wicked Games.
Sange fulde af klicheer, som alligevel rammer manges hjerter med voldsom kraft - vel fordi det handler om det vigtigste for os alle.
Love bliver aldrig et klassisk kærlighedsdrama, fordi det handler om nutiden, som er så foranderlig.. Et samfund som er rigt, og hvor konventionerne er i opløsning, så alle hele tiden har mange valgmuligheder. Vi har hele tiden muligheden for at vælge at spille en anden rolle, og bliver bestandig mindet om, at vi muligvis går glip af noget. Det giver accepten og tilgivelsen hårde odds.
Det er et knaldgodt skuespil om kærlighedens vilkår i vores nu. Teater til tiden.

Love af Anna Bro. Iscenesættelse: Emmet Feigenberg. Scenografi Karin Betz. Spiller på Aveny-T i København indtil 17. december.