Masser af briter - ikke mindst skoleelever - besøger hvert år Flandern i Belgien. Mange af dem mistede forfædre i de blodige slag, der fandt sted her under Første Verdenskrig. Hele området fungerer som et museum og som en advarsel om krigens grusomheder

af Hanne Rosenvold
Første Verdenskrig blev berygtet for sit massemyrderi. Man regner med at otte og ti millioner unge mænd mistede livet. Én af de blodigste slagmarker var i Flandern i det vestlige Belgien, i området omkring den gamle, idylliske by Ieper.
Ieper - nogle kender den ved sit franske navn Ypres - er i dag et stort britisk turistmål. Da vi besøgte området for nogle uger siden mødte vi 10-15 britiske grupper med skoleelever på studietur.
Når man kender historien giver det mening: I dette område i det vestlige Belgien mistede omkring 250.000 unge briter livet i forbindelse med kampene i Første Verdenskrig. Det sætter den dag i dag sit præg på byen og området omkring den.
Omkring Ieper findes en lang række britiske soldaterkirkegårde. Her ligger soldater fra England, Skotland, Canada, Australien og New Zealand. På andre kirkegårde i området er det tyske, belgiske, franske, irske og italienske soldatergrave man finder.

Fredsruten
Vi blev på turistbureauet anbefalet en cykelrute - Fredsruten - der på 45 kilometer bringer én rundt til de vigtigste mindesmærker fra Første Verdenskrig. Vi slog straks til og fik en spændende, men også forstemmende oplevelse. Når krigens minder bliver for overvældende, kan man nyde det i dag så frodige flamske landskab.
Turen starter ved ét af de kendteste britiske mindesmærker for Første Verdenskrig. En kæmpestor byport bygget i romersk stil: Menenpoort. Ieper er en flere hundrede år gammel by, der blev totalt ødelagt i 1915. Efter krigen blev byen minutiøst genopbygget i den gamle stil - det tog over 40 år. Ved udkørslen til byen Menen byggede man en ny, kæmpestor byport: Menenpoort, der stod færdig i 1928.
På den kæmpestore ports indvendige mure er indgraveret navnene på 54.896 savnede soldater fra det Britiske Commonwealth. Her, under portens hvælvinger, har medlemmer af Iepers frivillige brandkorps hver aften siden 1928 på slaget 20.00 spillet The Last Post til minde om de hundredetusinder, der mistede livet under Første Verdenskrig.

Livet i skyttegraven
Efter at have kørt gennem Menenpoort fortsætter vi ud i landskabet omkring Ieper. Når man ser billeder fra Første Verdenskrig, er det et trøstesløst, afbrændt og mudret 'landskab', der dominerer. Det kan være svært at forestille sig i dag, hvor det flade landskab fremtræder meget frodigt: marker med roer, selleri og rosenkål og masser af gumlende køer.
Men krigen er alligevel aldrig langt væk; med få kilometers mellemrum ser man soldatergravpladser og rundt omkring i landskabet ligger der runde vandhuller, som på ingen måde er naturlige - det er minekratere.
På vor videre vej passerer vi først Hill 60 og lidt senere Hill 62. Begge kendte slagmarker fra Første Verdenskrig. I forbindelse med Hill 62 er der et lille, men ganske interessant museum. Det indeholder dels en række grufulde billeder fra krigen og et hav af genstande fra slagene. Men det mest interessante er, at der netop her er bevaret nogle af de oprindelige skyttegrave. Og selvom vi besøger stedet en lun og tør efterårsdag er det ikke svært at forestille sig, hvor ulideligt og nedbrydende livet i en skyttegrav må have formet sig.
Billederne på museet hjælper én på vej: Soldater i mudder, under konstant beskydning, lokumsbesøg og så videre. Jo, museet ved Hill 62 viser én en flig af livet i skyttegraven.

Kirkegårde
Næste stop er ved den imponerende kirkegård Tyne Cot Cemetery, den største britiske militærkirkegård i verden. Kirkegården ligger på det sted, hvor ét af de blodigste slag i krigen fandt sted. Slaget ved Passendale. Her står 11.956 ens hvide gravsten og på monumentets vægge er derudover indgraveret navnene på 34.957 savnede soldater.
Modsat den meget monumentale britiske Tyne Cot Cemetery er den største tyske soldaterkirkegård i området, Langemark, nærmest ydmyg. Det signaleres tydeligt, at her ligger soldaterne fra en slagen styrke.
Gravstenene ligger fladt i en nærmest idyllisk lund og ved indgangen er yderligere 24.834 navne indgraveret på bronzetavler, monteret på sten, der markerer en fællesgrav.
Fra Langemark er der ikke langt tilbage og vi er igen i Ieper. En 'gammel' hyggelig by. Når man slentrer rundt i byen er det nemlig ikke til at se, at ingen huse i centrum er mere end 80 år gamle.
I forbindelse med et besøg i det vestlige Flandern skal man også give sig tid til at besøge museet 'In Flanders Fields' i Ieper, der på fire sprog og med mange virkemidler fortæller om Første Verdenskrig, om livet ved og bag fronten, viser billeder og genstande.
Yderligere informationer:
www.greatwar.be
www.inflandersfields.be
www.lastpost.be
www.ieper.be