Kunstnere kan komme til at udøve selvcensur på sig selv, hvis de ligger under for terrordebattens kolde klima, mener sangeren Pia Raug

af Anders Fenger
Betyder hele debatten om terror noget for kunstnernes og kulturfolkets ytringsfrihed? Hvad kan man efterhånden tillade sig at sige om terror og den verdenspolitiske situation?
Ritt Bjerregaard blev af Anders Fogh Rasmusssen beskyldt for at gå terroristernes ærinde, da hun kom til at sige, at Irak-krigen byggede på løgne.
Hvad sker der så, når man vender sig mod krig og undertrykkelse fra scenen eller i bøgernes sider? Går man terrorismens ærinde ved at beskrive den i kunsten?
Skuespilleren Flemming Jensen fik jo ørerne i maskinen, da han lod en skuespiller i skikkelse af Bin Laden afslutte teaterstykket om Irak-krigen, Lets Kick Ass.

Hellige
Senest er rap-pop-gruppen Outlandish blevet kritiseret af de borgerlige anmeldere for at være politisk hellige. Ene og alene på grund af deres tekster mod Irak-krig og racisme. To af band-medlemmerne er da også muslimer. Uha.
Vi spurgte sangeren Pia Raug, om terrordebatten betyder noget for grænserne for ytringsfrihed for kunstnere.
- Det kræver som kunstner enormt meget at stille sig op med en mening og holdning, der ikke er populær hos magthaverne. Dét at stå alene er meget skræmmende for de fleste. Der skal ualmindeligt meget mod til. Det betyder nemlig manglende medie-omtale og karrieremuligheder, siger Pia Raug, der selv stod op og stillede spørgsmålstegn ved USA`s såkaldte præcise bomber i den første Irak-krig i 1990. I dag sidder hun i bestyrelsen for DJBFA, foreningen for danske sangskrivere og komponister.
- Ja, dengang i 1990 satte jeg blot spørgsmålstegn ved de intelligente og kirurgiske bomber, der bankede på irakernes dør. Men hold kæft, hvor jeg følte mig alene, erindrer Pia Raug.

Nyt mod
- I mange år var unge indenfor kulturen bange for at ytre sig om deres mening. Man blev jo latterliggjort med Peace and Love, hvis man mente noget. Lige nu er der den modsatte effekt. Se på Outlandish og amerikanske rappere. De har holdninger. Og de siger dem trods tidens trends og meninger. Det er et sundhedstegn. Der sker en modreaktion, siger sangeren, der mener, at kunstnere desværre kan udøve selvcensur på sig selv, hvis de ligger under for terrordebattens kolde klima og den hellige tre-enighed, Medier, Pengemagt og Politiske Magthavere.
- Terrordebatten minder jo om kommunist-skrækken. Tomme trusler. Trusler i sig selv, der havde mistet sit indhold. Nu er ordet 'terrorisme' det ord, man skræmmer med. Se bare på Ritt Bjerregård-sagen. Det er helt utroligt, slutter Pia Raug.