Det forfærdelige dejlige kvindelivcFem søde, vulgære, almindelige, skæve, dejlige, frygtelige, skræmmende og enormt sjove kvinder giver et skarpt og kærligt billede af kvindelivet lige nu
af John Bruun
Undskyld! Vi kunne hjælpe. Vi kunne udrydde malaria, dræbe myg, bekæmpe Aids, Tage til Grønland og frelse hvaler eller sæler eller grønlændere...
Ind på den rå scene badet i skarpt, hvidt lys kommer fem kvinder fulde af energi og vilje. De vil gerne frelse verdenéog der er ikke den ting, man ikke kunne kaste sig over. Vælge at bruge livet til, men undskyld der er også alt det andet, man gerne vil.
Mulighederne er der, men man vil jo også gerne have børn, mænd, karriere... være en del af det almindelige tiltrækkende og skræmmende ræs.
Det er kaos. Inde i hovedet og ude i livet. Et herligt kaos af tanker og følelser som kvinderne bombarderer os med. Et hæsblæsende frisk pust.
Murer-sex
Ditte Hansen er forelsket i sit arbejde. Det kører fantastisk. 'Mig, ungerne og mit arbejde' siger hun henført, mens hun drømmer sig tilbage til herlige ferier med ungerne og arbejdet. Det går så godt, så ungerne snart kan være alene hjemme med arbejdet!
Lisbeth Wulf har det bedst alene, så hun kan vælge mellem musiker-sex en dag, murer-sex en anden og sågar gøgler-sex.
Bodil Jørgensen ville gerne være en anden. 'Jeg har mistet interessen for mig', 'Mine problemer er dårlige. Jeg har brug for nye lækre problemer'!
'Jeg kan godt arbejde, selvom jeg græder. Det er ikke noget problem!' siger Marie Louise Wille.
Christiane G. Koch har opøvet en sublim teknik til at gå på toilettet og skide - uden nogen opdager det. Hun siger bare, at hun skal lige tisse og på mindre end et minut er lorten lagt uden at efterlade nogen spor. Uden at hun er afsløret.
Kvindesind
Den ene mere livfulde og overraskende monolog afløser og fletter sig ind i den anden i en kakofoni af tankespind i kvindesind.
Stykket er skrevet af Kamilla Wargo Brekling i tæt samarbejde med skuespillerne. Det giver spillelyst, og monologerne giver skuespillerne plads til at udfolde deres bedste talenter.
Kvinderne bærer halvdelen af himlen... hvordan fanden de overkommer det, kan du nyde oplevelsen af i Turbinehallerne. Det er ikke kedeligt!
Undskyld af Kamilla Wargo Brekling som også har iscenesat stykket. Scenografi: Helle Damgård. Opføres af Det Kongelige Teater i Turbinehallerne indtil 22. December.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278