Ordbog over det danske sprog (ODS) også kaldet ¤¤den store danske ordbog¤¤ er blevet digitaliseret og lagt på nettet til fri afbenyttelse. Den dækker rigssproget fra 1700 til cirka 1950 og inddrager i et vist omfang dialekter, fagsprog og slang
af Michael Rützou
Tidligere digitaliseringer af store og mindre værker har anvendt scanning og en efterfølgende korrekturlæsning. Det er imidlertid oftest en omfattende, langsommelig og dyr proces. I Sverige har de således brugt 15 år på at scanne og rette den store svenske ordbog.
ODS-folkene har i stedet valgt globaliseringstrenden og sendt de 28 tykke bind til Kina, hvor 20 kinesere har brugt lidt under et år på at taste dem ind i Microsoft Word - vel at mærke uden at forstå et ord af, hvad de indtastede.
Ordbogen blev indtastet i to uafhængige versioner og ved at lægge dem op imod hinanden og registrere/rette forskellene, så er den endelige version nået ned på en forventet fejlprocent på 0,01 promille. Meget bedre bliver det vist ikke - smart ja... Men ODS oplyser dog ikke, hvad de har betalt kineserne i timen. Samlet blev det omkring 800.000 kroner og med lidt hurtig hovedregning: 800.000 kr. / (45 timer om ugen x 20 mand x 40 uger) giver det 22 kroner i timen - og så er en 45 timers arbejdsuge vist lavt sat efter kinesiske forhold... Og som står i ODS under 'Udbytter' en. flt. -e. (, især nedsæt.) til II. -bytte 4.1: person, der udnytter noget (paa haardhændet, hensynsløs maade).
Bøjelig, printbar og billig skærm
Sammensmeltningen af medier går stærkt. Nu har Siemens udviklet en bøjelig computerskærm, der kan trykkes/printes direkte på pap eller karton. Skærmen, der tilmed er billig at producere, tænkes brugt til interaktive magasiner, indpakning, multimediespil, covers og billetter.
Skærmen skulle virke ved, at den printbare substans skifter farve, når der sættes strøm til - og strømmen, den skal selvfølgelig leveres af printbare batterier, der er ved at være ude over udviklingsstadiet. Selve skærmen må vi dog vente til 2007 med at være på gaden.
Klassiske tv-serier på nettet
I samarbejde med America Online, AOL, vil Warner Brothers nu gøre mere end 4.800 afsnit fra godt 100 'klassiske' (læs: 'oftest kitsch') tv-serier tilgængelige via internettet.
Det er shows som 'Maverick', 'Babylon 5', 'La femme Nikita', 'Beatlejuice', 'Freddies Nightmare' og 'The New Adventures of Batman', der nu vil kunne ses gratis og i følge AOL, der netop har lanceret et ny videoformat, i dvd-kvalitet.
Den nye service har fået navnet In2TV og går i luften i starten af januar 2006.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278