Fantastisk smuk og stemningsfyldt film om, hvor vigtigt det er at have et hjem. Også selvom det ikke er ens eget

af Jesper Fink
Sun-Wha bor ikke noget sted. Faktisk ejer han intet andet end sin motorcykel og det tøj han har på. Plus et bundt låsesmedeværktøj.
Hver dag kører han rundt i et nyt kvarter og hænger pizzareklamer på folks døre. Næste dag kommer han igen, og låser sig ind i det første og bedste hus, hvor reklamen ikke er pillet ned. Så laver han mad, vasker tøj og går i bad, men han stjæler ikke noget.
Sådan har Sun-Wha levet i lang tid. Indtil han en dag låser sig ind i et hus, hvor der gemmer sig en smuk kvinde med en dunkel forhistorie.

Originale Hollywood-klichéer
Handlingen i Tomme huse lyder måske ikke overvældende original, men den koreanske mesterinstruktør Kim Ki-duk formår alligevel at hive friske og nyskabende elementer ud af et ellers slidt plot.
Og så er historien fortalt med en herlig ironi, der fra tid til anden blomstrer frem i de langsomme scener, der stort set fortælles uden ord.

Stilhedens poesi
Netop tavsheden er et yndet emne for Kim Ki-duk, hvis film fra 2003
Forår, sommer, efterår, vinter! og forår kunne ses i Grand indtil for nyligt. Begge film hviler på en besynderlig, næsten buddhistisk, måde, i sig selv, og man drømmer sig igennem det ene smukke billede efter det andet.
Men hvor førnævnte film foregår langt ude på landet i et øde tempel, befinder vi os i 'Tomme huse' midt inde i den travle storby, i en verden der i ekstrem grad ligner vores vestlige - med alt hvad det indebærer af mobiltelefoner, stereoanlæg og rædselsfulde gipsstatuer til haven.

Kærlighed uden ord
Men det centrale i filmen er naturligvis kærlighedshistorien, en sød lille fortælling om to ensomme mennesker der mødes og finder kærligheden, fordi ingen andre vil kendes ved dem.
Igen undgår Kim Ki-duk de lurende klichéer, og man lever sig i stedet fuldstændig ind i de fantastisk langsomme og stemningsfyldte kærlighedsscener. Og selvom hovedpersonen gennem hele filmen ikke siger et eneste ord, føler man alligevel med ham og forstår hans naive forestillingsverden.

Boksehandsker og golfkøller
Volden som tema dukker op enkelte steder i 'Tomme huse'. Men hver gang beskrevet på en så hysterisk morsom måde, at filmen vedbliver med at fremstå som små timers svævende, intenst drømmeri gennem storbyen. Alt i alt er det en utrolig vellykket film, som ikke kan andet end at gribe dig og tage dig med til et fjernt land, hvor man også kender til forbrugsræs, fremmedgjorthed og -ikke mindst- kærlighed.

Tomme Huse. Instruktion og manuskript Kim Ki-duk. Premiere fredag i dag i Grand.