10 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Oppe bag Norges kyster!

Oppe bag Norges kyster!

Tirsdag, 06. december, 2005, 00:00:00

Anmeldelser af nye norske cd´er

af Andreas Grubbe og Rasmus Tobiesen ** FOTO **

Et hvidmalet gærde
Ole Paus har med albummet Sanger fra et hvitmalt gjerde i sjelen vist, at nordmænd også kan lave musik.
Og kan man lide deltablues og folk, er det helt sikkert et bekendtskab værd.
Han får i flere sange spiddet både forretningsfolk og politikere, og i en ironisk og underholdende tone kommenteres de moderne tider.
Ole Paus: Sanger fra et hvitmalt gjerde i sjelen, 2005, Kirkelig Kulturverksted, Norge.


Til det grå guld
Bjørn Eidsvåg`s album En vakker dag er nummer 20 i rækken.
Hvis man elsker Søren Ryge og DR`s Friland, vil man sikkert synes det er hyggeligt, men det gør jeg bare ikke.
Det er en blanding af kærlighedsballader og religiøse viser, der henvender sig til 'det grå guld', en gruppe, som Eidsvåg åbenbart mener, skal have serveret kedsomhed på plade.

Bjørn Eidsvåg: En Vakker Dag, 2005, Sony BMG.


Med harpe og pistol
Kirkeligt Kulturcenter i Norge har udsendt to cd`er, som vi finder det på sin plads at anmelde her.
Den ene er nok noget man kunne forvente fra en kirke, nemlig Vivaldis Gloria. Et smukt stykke musik, som jo må siges at havde bevist sin kvalitet. Du kan - samtidig med at du hører flot musik - afhjælpe følelsen af ikke at gøre nok for de kvinder, der får tæsk, for overskuddet går til norsk tv`s aktion og indsamling, der skal hjælpe voldsramte kvinder.

Vivaldis Gloria, udgivet 2005, Kirkelig Kulturverksted.

Eksperimenterende pop
Den anden cd fra det norske kulturværksted er Rebekka & the Mysterybox. En fantastisk blanding af stilarter, rytmer og det hele båret oppe af en kvindestemme, der kan få tankerne hen i nærheden af Kate Bush og Björk.
Teksterne er underlige, men alt i alt er musikken værd at lytte til.

Rebekka & the Mysterybox. Kirkelig Kulturverksted 2005.


Dansk rock
Og så til noget dansk musik
Jimmy Løndorf og hans band, der tør lyde som 70`erne.
De har nok lyttet ret meget til Björn Afzelius` musik. Teksterne handler for meget om hjerte/smerte efter min smag, men musikken er god og solid rock med ganske gode melodier. Det er positivt, at gruppen primært synger på dansk, og ikke laver musik for at tækkes musikindustrien.
Jimmy Løndorf & Springerne. Springerne, 2005, www.springerne.com

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. dec. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur