Kærlighed i al sin skønhed og gruz12c¤¤Bang Bang, Orangutang¤¤ er en rigtig god historie om livets skrøbelighed og om at turde den store kærlighed

af Niels Ole Nielsen
Den svenske instruktør Simon Staho har med
Bang Bang Orangutang begået en ærlig kærlighedsfilm, som vækker til eftertanke.
Det er film om kærlighed i flere afskygninger, om det at miste kontrollen og alligevel turde søge den store kærlighed. Det er en film om livets skrøbelighed og kærlighedens styrke.

Tragedien
Åke Jönsson (Mikael Persbrandt) er ramt af sin egen succes i forretningslivet. Han er en egoist, der elsker sig selv, sin karriere og sin dyre bil. Og han taler uafbrudt i sin elskede mobil, også mens han kører bil. Det får uhyggelige konsekvenser.
I et skæbnesvangert sekund forvandles hans liv. Han kører sin søn over i indkørslen. Han nægtes adgang til sin søns begravelse. Han mister sin kone Nina (Lena Olin), som han midt i karriereræset har glemt at elske. Og Åke er også ved at miste sin lille pige Emma (Mimmi Benckert Claesson). Selv sit arbejde mister han.
Alting er forandret, og Åke må gå på jagt efter kærligheden. Men hvad sker der, når man endelig lærer at elske - og ikke kan få den, som man elsker? Og hvem er det egentligt, han elsker?

Med punk-rock
'Bang Bang Orangutang' er yderst velspillet. Mikael Persbrandt viser virkeligt sit store talent. Vi kender ham som den barske Gunnar Larson i filmatiseringerne af Sjöwall og Wahlöös krimibøger, men der er ikke meget Larson tilfælles med Åke.
Lena Olin og Tuva Novotna, som spiller Linda og Åkes nye store kærlighed, spiller glimrende. Men det er samspillet mellem Mikael Persbrandt og Mimmi Benckert Claesson - far og datter i filmen - som især brager igennem.
Endelig virker musikken, som især er punk-rock udført af The Clash, særdeles godt.

Bang Bang Orangutang. Instruktion: Simon Staho. Manuskript: Peter Asmussen og Simon Staho. Premiere i dag.