Det industrielle samlebånd kører og strækker sig over flere fabrikker, flere lande, og flere kontinenter. Det kører i bilproduktionen, i fødevareproduktionen og inden for service, sundhed og kommunikation

Der foregår ikke nogen afvikling af industrisamfundet i retning af mere service- og informationssamfund, sådan som mange tror, men tværtimod en forceret kapitalistisk industrialisering. Samlebåndene er ikke afskaffet eller på vej væk. De kører tværtimod hurtigere end nogensinde før og omfatter nye dele af økonomien. Selv sociale serviceydelser som hospitalsvæsen, daginstitutioner og ældreforsorg - ja til og med vidensproduktionen - industrialiseres.
- I computerstyrede virksomheder sidder operatørerne på rad og række som i Henry Fords bilfabrikker, påpeger Mikael Nyberg.
Årvågen og med et skarpt blik sidder Nyberg og venter på spørgsmål. I forrige uge var han i Danmark i forbindelse med lanceringen af hans bog
Kapitalen.com, som netop er udsendt på dansk af forlaget Tiderne Skifter.
I Sverige er den allerede solgt i 13.000 eksemplarer, og nu får danskerne mulighed for at læse det digre værk.
Hvad er det han vil fortælle os, Mikael Nyberg?
Ja, kort sagt er det, at samfundet slet ikke er sådan som mange går og tror, og som det beskrives i de store medier.
Vi lever ikke i et 'postindustrielt paradis'. Vi lever såmænd i et hæsblæsende og stresset klassesamfund, mener Nyberg. Det har han skrevet 504 sider om.
Man skal altså ikke lade sig forlede af tingenes umiddelbare fremtræden eller af retorikken.
Man skal heller ikke lade sig forlede af at Mikael Nyberg ligner en intellektuel, som aldrig har haft sorte negle eller hård hud på hænderne:

14 år i frugt og grønt
- I 14 år arbejdede jeg på et centrallager i Stockholm for frugt og grønt. Her blev det påfaldende for mig, at der var en stor forskel mellem retorikken og den erfaring jeg fik i praksis i arbejdet på lageret.
Nyberg har denne erfaring på egen krop som et centralt afsæt for at skrive bogen:
- Jeg ville slå hul på de ideoligiske myter. Jeg studerede direktørerne direkte og indirekte. European Roundtable of Industrialists, Den Trilaterale Kommission - ja og møderne i Davos... I disse tænketanke samles diretører, akademikere, politikere og repræsentanter for de store medier. Her udvikler borgerskabet sine ideer om, hvordan de ønsker at forandre samfundet, forklarer Mikael Nyberg.
- Genne studiet af dem får man et vældigt klart billede af, hvad de vil, hvad de gør - af deres strategi. Jeg fik øje på deres plan, siger Nyberg med et fiffigt blik.
- Allerede ti år før det begyndte at blive virkelighed ville de indføre en mere uformel struktur i arbejdslivet. Indføre mere fleksibilitet, og fjerne alle regler om arbejdstid og ansættelse samt gøre lønnen individuel.
Nej, Mikael Nyberg hører ikke til de, som mener, at samfundet på en banal måde er totalitært, og at meningsdannelsen styres meget bevidst af en lille klike.
Han har øje for at der foregår en mangfoldig og ukontrollabel diskussion på mange niveauer i samfundet, på kryds og tværs, nationalt og internationalt... men han har uddraget den konklusion, at der er nogle, som kontrollerer 'hovedfærdselsårerne i informationsstrømmene'. Disse 'nogle' er de herskende grupper i Sverige, i Europa, i USA, med Nybergs ord 'borgerskabet'. Derfor filtreres tanker, debat og ideudvikling, sådan at tendenserne og konklusionerne, som bliver spredt i massemålestok og følgelig bliver de dominerende tanker - den herskende ideologi - det er borgerskabets ideologi.
Hvis Karl Marx havde levet ville han nok genkende sin egen berømte sætning om at 'de herskende tanker er de herskendes tanker' - men af Nyberg fremlagt i en argumenteret og nutidig sammenhæng.
Mikael Nyberg fornægter heller ikke, at han er marxist - og han betragter sig også som revolutionær, betroede han søndag aften med et skævt smil til DR2`s journalist, da han blev interviewet i Deadline.
I samtalen med Arbejderen får han tid til at fortælle lidt mere om sin baggrund. Han udviklede tidligt en vilje til at holde med de undertrykte:

Holdt med indianerne
- Når vi legede cowboys og indianere holdt jeg altid med indianerne, og snart tog jeg stilling for folket i Vietnam mod USA. Min mor og far tog os børn med til de allerførste protestmøder, hvor Sara Lidman holdt tale og deltagerne brændte amerikanske flag.
Det med at skrive lå til Mikael. Sammen med sine søskende producerede han et hjemmelavet tidsskrift på en spritduplikator. Én af hans artikler - en lang gennemgang af Verdensbanken - havnede i 1969 i tidsskriftet Clarté. Senere skulle Mikael Nyberg blive redaktør af Clarté, som han stadig er tilknyttet.
Vietnamkrigen åbnede Mikaels øjne for imperialismen - sådan som denne krig åbnede øjnene på en hel generation og radikaliserede den.
Nyberg analyserer samfundsudviklingen fra 1945 og til i dag. Han konstaterer, at eksistensen af Sovjetunionen, de socialistiske lande som voksede frem efter Anden Verdenskrig, den antikoloniale bevægelse i Afrika og Asien og de kæmpende befrielsesbevægelser i en række kolonier tvang borgerskabet i defensiven og til at indgå et klassekompromis. Dette kompromis - disse indrømmelser - var grundlaget for dannelsen af de skandinaviske og europæiske velfærdssamfund.
- Det tidligere direktør-diktatur blev afløst af enighed og samarbejde. Den såkaldte velfærdskapitalisme så dagens lys.
Nu blev der indført 'videnskabelig virksomhedsledelse'. Kapitalisterne og fagforeningerne blev enige om at indføre tidsstudier, 'retfærdige' akkorder og andre objektive kriterier i ledelsen af produktionen.
- Der voksede en påstand frem om, at modsætningen mellem arbejde og kapital var forsvundet, siger Mikael Nyberg. Men på gulvet var der spontan modstand. Man var ikke glade for stopuret og krævede fast ansættelse og fast månedsløn.
Hurtigt opstod et oprør 'nedefra og fra venstre' mod dette klassekompromis. Dette oprør blev næret af modstand mod Vietnamkrigen, mod NATO og en fremvoksende miljøbevidsthed.
- Det kom som et chok for borgerskabet, at de mistede den ideologiske kontrol i slutningen af 1960`erne. I min bog beskriver jeg grundigt, hvad borgerskabet gjorde for at genvinde kontrollen med samfundsidéerne, siger Mikael Nyberg og overvejer et kort øjeblik, hvilket eksempel han kan tage frem:
- Man udviklede disse idéer om at kunne styre samfundet - det kapitalistiske samfund - uden om kriser. En epoke med 'social ingeniør-kunst'. Man talte om at skabe et rationelt og retfærdigt samfund for alle. I Sverige fik det betegnelsen 'Folkhemmet'. Det var alternativet til den marxistiske samfundsanalyse, som var vokset frem efter Anden Verdenskrig, og som blev en hovedstrømning omkring 1970.

Borgerskabet bider fra sig
Men der skulle ikke gå mange år før borgerskabet fandt tiden moden til at gå i offensiven.
- Nu latterliggør borgerskabet forestillingen om 'social ingeniør-kunst'. Den kaldes en totalitær ideologi. Man kan sige, at borgerskabet angriber samfundsstrukturen - velfærdsstaten - oppefra og fra højre, mens dele af venstrefløjen angriber den nedefra og fra venstre. Det har mange på venstrefløjen svært ved at håndtere, og nogle bliver fanget og ufrivilligt allierede med borgerskabet. Sådanne eksempler er der i Sverige, og jeg gætter på, at der findes tilvarende eksempler i Danmark.

Inspiration fra japan
Det var japanske virksomheder, der inspirerede til genindførelse af samlebåndet. Det blev på et nyt niveau, hvor der ikke kun er tale om et samlebånd i en given fabriksbygning. Det industrielle samlebånd kører i flere fabrikker, i flere lande, på flere kontinenter. Det kører i bilproduktionen, det kører i fødevareproduktionen og det kører inden for kommunikation.
- Se for eksempel på Mac Donald. De har det samme standardiserede udbud af mad i hele verden. Den fremstilles i en proces, hvor hver enhed, hver person så at sige, udfører en bestemt funktion.
Nyberg fortæller i sin bog også om et britisk telefonselskab, som har sit call-center i Indien, bemandet med billige indiske ansatte... nej arbejdere. Mikael Nyberg insisterer på at kalde arbejdere for arbejdere. Han vil trække forklædningen af begreberne, så det hele kan blive mere klart, nemmere at forstå og derfor nemmere at handle i.
Nå, tilbage til det indiske call-center, som på to måder er udtryk for at samlebåndet fortsat kører. Dér, i lokalet i Delhi, sidder inderne side om side og arbejder mens der er 40 graders varme udenfor, som ved et samlebånd. Og i fællesskab udfylder de en plads ved det store globale samlebånd, som det britiske teleselskab driver med fabrikker, montører, reklamefolk og så videre samt call-centeret...
Som en lille anekdote beretter Nyberg, at de indiske arbejdere hver morgen samles for at blive briefet om vejret i London. Når en telefonkunde ringer fra Soho med sit telefonproblem, så kan den indiske ansatte med svenden løbende fra panden sludre med kunden om, hvor besværligt det er, at sneen fyger i Londons gader.
Henry Ford opfandt samlebåndet og japanerne videreudviklede det mange år senere.

Just-in time
- Du ved, hvad 'just-in-time' står for, spørger Nyberg?
Han forklarer alligevel for en sikkerheds skyld, at det betyder, at virksomhederne har afskaffet deres lagre. Tidligere var der bundet meget kapital i varelagre. I dag er det normalt, at der produceres i en løbende strøm direkte til hylde og kølediske. Lagrene ligger kun på lastbiler, i containere på skibe og i jernbanevogne. Samlebåndet kører hele vejen ud til forbrugeren, kunne man sige.
- Man udstrækker samlebåndet til hele processen, alle led; råvarer, halvfabrikata, samling, distribution, salg, service... og når der ingen lagre er, kræver det social diciplinering. Alle skal arbejde absolut fejlfrit, understreger Mikael Nyberg.
- Der må ikke være fejl. Der må ikke være stop. Alle skal arbejde i den samme takt, en takt der er bestemt af ledelsen. For at sige det kort, så skal alle arbejde hårdt, hurtigt og præcist, griner Nyberg, som tilsyneladende bliver rystet over denne virkelighed, hver gang han skal forklare den.
- Der er naturligvis ikke plads til strejker i et sådant system, tilføjer han, og nævner et eksempel fra 1990`erne hvor 200 ansatte ved én af Renaults motorfabrikker i Frankrig stoppede 60 procent af hele koncernens produktion samt hele Volvos produktion i Belgien, der fik nogle dele fra den pågældende fabrik.
- 'Just-in-time' er uforeneligt med strejkeret.
Japanerne udviklede andre ledelsesmetoder, som i dag anvendes af europæiske og amerikanske virksomheder.

ledelse med stress
- Toyota fandt på, kun at bemande produktionen 90 procent. Ikke 100 procent, som ville betyde, at alle skulle arbejde fuld kraft hele tiden. Nej de bemandede kun 90 procent for at lægge et produktionspres - og stress - på arbejderne. De blev tvunget til at arbejde hurtigere og til at udvikle smartede metoder.
- Året efter skar ledelsen så bemandingen ned til 80 procent...
- De skaber en permanent krisetilstand, hvor arbejderne 'måste jobba skiten ur sig', ja hvad siger man på dansk? Svenskeren nikker til forslaget om, at det nok hedder at 'arbejde røven ud af bukserne'.
Amerikanske ledere kalder systemet 'management by stress' og det er lige præcist, hvad det er. Ledelse ved hjælp af stress, konstaterer Nyberg, og forklarer videre, at Japan knækkede de ellers stærke fagforeninger i denne proces. Det var nødvendigt for dem, og de fik konkret hjælp af den amerikanske hær, som havde og har titusinder af soldater på baser i Japan.
Det samme forsøg på at knække fagforeningerne foregår i dag for fuld fart i EU.

Meget sårbart
- Det er nemt nok at forstå! De har intet lager, de kører med permanent underbemanding. Det er meget sårbart, siger Mikael Nyberg, og gentager lige. Det er meget sårbart... mens han kigger efter om dette budskab kommer ned på papiret, så det kan komme ud til Arbejderens læsere - denne identifikation af modstanderens svage punkt.
Og nu banker den næste avis på. Weekendavisen vil også gerne have et interview med den svenske forfatter og socialist, som har skabt en bog-succes på noget så overraskende som en skarp kritik af det kapitalistiske samfund.
Men inden scenen skifter får han lige svaret kort på, hvad han mener vi skal gøre? Hvad er det folkelige svar?
- Borgerskabet sejrer sig ned i politisk reaktion og kriser. De sociale nedskæringer og angrebet på de faglige rettigheder skal mødes med bred folkelig modstand. Hvad der sker i de kommende år er ikke afgjort.
- Der var en parallel situation i 1920`erne og 1930`erne, hvor kapitalen tjente svimlende profit, som det var svært at anbringe i værdiskabende produktion. Vi ved alle, hvordan det gik i 30`erne, lyder det alvorligt fra Mikael Nyberg, som synes at den såkaldte krig mod terror kan betragtes som et ildevarslende ekko af dén tid.
Men der er også et positivt potentiale for forandring.
- Det afhænger af, hvad venstrekræfterne formår at gøre, lyder udfordringen fra den svenske forfatter Og så er bolden spillet ud på banen - en bane, hvor Mikael Nyberg selv spiller med.