Benytter maleren Ingvald Holmefjord de provencalske landskaber som en katalysator til at udfolde sine i virkeligheden abstrakte fantasier, spørger Finn Herman

af Finn Hermann
Ingvald Holmefjord har, som så mange nordiske malere før ham, forelsket sig i det sydfranske, specielt det provencalske landskab.
Hvad er det han har forelsket sig i? Måske lyset, måske farverne, måske landskabets dramatiske former. Måske det hele på én gang.
Måske bare i selve det eksperiment at leve sig ind i en fremmed natur, afbilde et ukendt landskab... eller det provencalske landskab virker på ham som en katalysator, således at han ved at leve i det, omgive sig med det, kan udfolde sine i virkeligheden abstrakte fantasier - Holmefjord har jo en lang karriere bag sig som abstrakt ekspressionistisk maler med stor lyst til at bruge farver.
I de udstillede værker vokser det figurative landskabsbillede ud af et virvar af farvede pletter og strøg snarere end af genkendelige elementer. Jo tættere man kommer til billederne, jo mere går de i opløsning.
I en løs malerisk gengivelse anes naturens former, den sparsomme bevoksning, farvespillet, jorden, der nogen steder lyser som guld eller kobber, andre steder er lys mælket grå af tørhed.

Rene lyse farver
Holmefjord arbejder mest med rene lyse farver. Gerne sat op mod hinanden i klare kontraster malet i en vibrerende penselskrift.
Det er et åbent og ekspressivt maleri. I de bedste billeder samler de løst og pastost malede naturelementer sig til plastisk modellerede former i enkel horisontal komposition. I et par af de store bjergbilleder lykkes det ikke. Her tager farvens voldsomhed, det effektfulde magten fra det plastiske. Farveglæden kan føre til overdådighed. Og i en sådan overdådighed kan de mørke grøn-brune klatter, der refererer til træer eller buske, blive til huller i helheden; de dør simpelthen..
Måske har det også noget med billedernes størrelse at gøre. Den stramme komposition, der skal fastholde helheden i farverigdommen, synes at lykkes bedst i de små billeder, hvor maleren tvinges til at forenkle sit motiv. Og også tvinges til at indsnævre farvespektret. 'Aften' i olie fra 2004 er et eksempel på en lykkelig modellering og en disciplinering af farverne.

Nordisk islæt
De udstillede malerier er variationer over ét eller flere nært beslægtede provencalske landskaber. Kunstneren går tilsyneladende ikke langt for at finde sine motiver.
Men indimellem er det, som om han, bevidst eller ubevidst giver efter for erindringen om noget andet, det nordiske landskab, det grønblå, 'friske' - næsten kølige..
Det er før set, at kunstnerens baggrund i en anden natur end den, han i situationen står overfor, presser sig igennem og giver værket en egen spænding mellem det ukendte og det nedarvede. Som regel giver denne spænding billedet en egen stramhed, som eksempelvis kan føre til, at det koloristiske drama får en ekstra tand.
Der må gerne gemme sig en sådan konflikt i et billede. Gennem det moderne danske maleris historie er der mange eksempler på, at kunstnere et eller andet sted tværs gennem deres fascination af den fremmedartede farvepragt, den fremmede plantevækst, jorden, lyset lader en 'nordisk' tone skinne igennem.
På Holmefjords lille udstilling ses det i det lille maleri 'Les E`tangs'
Alt i alt en god og glad oplevelse.

Ingvald Holmefjord udstiller i Galleri Lars Borella, Vesterbrogade 111, København. Sidste dag lørdag den 17. december. Se et af hans malerier på www.gallerilarsborella.dk eller malerier fra hans hånd på www.galleri-profilen.dk