Næsten tre år efter de blodige begivenheder i Nordirland betaler den britiske regering erstatning til de efterladte, hvis pårørende er blevet dræbt af britiske soldater. Søndag den 30. januar 1972 nedskyder britiske soldater med koldt blod 14 ubevæbnede demonstranter i Bogside-kvarteret i Londonderry. Drabene er senere blevet kendt som Bloody Sunday

Demonstrationen, som myndighederne har forbudt, vender sig mod internering uden retssag, som den britiske regering har indført i august 1971. Interneringen skal kvæle protesterne mod den britiske undertrykkelse og besættelse af Nordirland.
Militæret forsvarer sin nedskydning med, at de britiske soldater bliver beskudt af to snigskytter. Det afviser demonstranterne, og de får støtte af den lokale præst Edward Daly.
Ifølge Edward Daly er demonstranterne ubevæbnede, og de fleste står med ryggen til, da de bliver skudt. En efterfølgende undersøgelse af begivenhederne frikender fuldstændig militæret.
Erstatningen går fra omkring 2500 kroner til mere end 165.000 kroner. De efterladte tager imod erstatningen, men siger samtidig, at de foretrækker en tilbundsgående undersøgelse, der kan bringe den fulde sandhed for dagen. De fortsætter kampen for at få en ny undersøgelse af drabene.
Først i 1998 lykkes det at få en ny undersøgelse. Premierminister Tony Blair sætter en undersøgelse i gang under ledelse af Lord Saville. Kommissionen har brugt to år på at høre vidneudsagn, der afsluttes i november 3004. Den endelige rapport ventes imidlertid først til næste sommer.