Om en måneds tid vil landets alarmcentraler kunne se, hvor folk, der ringer til 112 fra deres mobil, befinder sig.

af Michael Rützou
Det er ikke en helt præcis stedsangivelse, alarmcentralen får, men får navnet på den 'celle', som mobilen ringer fra. Det er ikke opkald fra fængslet, der tænkes på - en 'celle' er det område, som hver af teleselskabernes tusindvis af mobilantenner dækker.
Mobilen afmærkes så på et digitalt landkort, og alarmcentralen får en idé om, hvorhen de skal sende en eventuel udrykning, såfremt personen ikke selv er i stand til at oplyse om det.
Flere politikredse har i 2005 kørt pilotprojekter med mobilsporing efter en række store ulykker på motorvejene og efterfølgende problemer for redningsmandskaberne med at finde ulykkesstederne.
TDC har ikke kunnet oplyse, hvorvidt det med det nye system er muligt for politiet at spore mobiltelefoner, der ikke har ringet op til alarmcentralen.

Mobil-landskab
Forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) har med deres 'Mobile Landscapes Project' omsat trafik og positionsdata fra titusindvis af mobiltelefonbrugere i den østrigske by Graz til et tredimensionalt bykort.
Forskerne benytter tre parametre til at måle datatætheden af mobiltrafikken. Hvem der laver opkaldet, hvem der modtager det og samt disse mobilbrugernes position sporet med jævnlige intervaller. Herved skaber de computergenererede billeder, som i følge forskerne kan få betydning for fremtidens byplanlægning - i hvert fald er de digitale landskaber sjove at se på;)

www.senseable.mit.edu/projects/graz/

Kvalitetsstempel til Wikipedia
Det brugerredigerede online-leksikon, Wikipedia, som efterhånden rummer mere end 860.000 engelsksprogede artikler, har fået rigtigt pæne ord med på vejen fra en ny undersøgelse publiceret i det naturvidenskabelige tidsskrift Nature. Her har forskerne sammenlignet 42 artikler fra Encyclopaedia Britannica og Wikipedia - begge indeholdt fire væsentlige fejl - mens der i Wikipedia blev afsløret 162 mindre fejl og i Encyclopaedia Britannica 123 mindre fejl.
Det er brugerne, der står for alle artikler i Wikipedia, og på de fem år projektet har eksisteret, er det blevet til omkring 3.7 millioner af dem på 200 forskellige sprog. Ideen er, at brugerne kontrollerer hinanden og på den måde får fjernet faktuelle fejl i leksikonet. For kort tid siden fjernede Wikipedia muligheden for, at anonyme brugere kunne oprette nye artikler - de kan dog stadig redigere i de eksisterende artikler i leksikonet.
Den danske version af Wikipedia har foreløbigt 36.000 artikler.

www.wikipedia.org
Den danske udgave: www.da.wikipedia.org