I dag er det 80 år siden Sergei Eisensteins film ¤¤Panserkrydseren Potemkin¤¤ har premiere i Moskva. Det sker ved SUKP¤¤s 14. kongres, den kongres hvor ¤¤Socialisme i ét land¤¤ vedtages. Filmen handler om mytteriet på en af Sortehavsflådens panserkrydsere, som indleder et oprør mod zarens regime i 1905.

Filmen er ikke blot revolutionerende i sit indhold, men i høj grad i sin fremstillingsform. Mest kendt er scenen, hvor en barnevogn midt under kampene mellem oprørerne og zarens tropper pludselig begynder at trille ned ad den næsten uendeligt lange trappe i den russiske by Odessa.
For Eisenstein er masserne filmens kollektive helt. Eisenstein udviklede store dele af det eksperimenterende montagearbejde, som foregik i samtidens russiske filmkulturliv.
Han grundlagde en ny redigeringsteknik (attraktionsmontage), en dialektisk montage, hvori vilkårligt udvalgte billeder, uafhængige af handlingen, præsenteres ikke i kronologiske sekvenser, men efter deres symbolværdi på en sådan måde, at det skaber størst mulig psykologisk effekt.
Grundelementerne i denne montageudvikling er amerikaneren Griffiths film, hvor der anvendes krydsklipning, parallelhandlinger og skift mellem nærbilleder og totalbilleder, Hegels dialektiske principper og kinesiske og japanske udtryksformer blandt andet haiku-digt.
Eisenstein ligger også meget vægt på musikken, som i originaludgaven er komponeret af Edmund Meisel og Dimitri Shostakovich. Imidlertid mener Eisenstein, at der bør skrives ny musik til filmen hvert 10. år, for at holde filmen frisk.
Det har ikke helt holdt stik, men for få måneder siden er popduoen Pet Shop Boys' bud på nykomponeret musik til filmen udkommet på CD.
Tidligere i år har Pet Shop Boys præsenteret musikken ved en kæmpe filmforevisning på Trafalgar Square i London, hvor de spillede live til lærredet sammen med Dresden Symfoniorkester.