Rå rytme, massiv vrede og foragt for verdens selvbestaltede ledere kendetegner MeNFoLKs album Colossus

af Phillip Seidler
Det er nærmest blevet et modefænomen indenfor rockmusikken at give sin egen lyd en ny genrebetegnelse.
Men tit kan det være svært for gennemsnitsøret at skelne hardcore fra grind og grunge fra heavy metal. Og man kan spørge sig, om det ikke er for meget med alle de rockgenrer.
Så når danske MeNFoLK kalder deres musik for math-rock, bliver man naturligt nok defensivt stemt. Hvad er nu det for en nød?

Atypisk line-up
Men herpå følger der en aha-oplevelse. Bandets første album, Colossus, sættes på anlægget. Et langt guitarhyl, følges op af de to bassisters massive, energiske og aggressive spil.
Man nikker anerkendende og indrømmer, at det her fortjener sin egen genrebetegnelse.
Det lidt atypiske line-up med to bassister giver MeNFoLK en helt utrolig rytmik. Musikken er fuld af tempo og rytmeskift og fattig på pauser. Bassisterne pumper derudaf og river den skrigende guitar og de abrupte trommer med sig.

Helvede i Texas
Dynamik, energi og vrede. Det er de tre ting, som man kan høre ud af MeNFoLKs musik. Og det er også, hvad man kan læse ud af deres tekster. Bandet er noget så sjældent, som et dansk rockband med en holdning.
Alle magtsyge og storhedvanvittige får et fur. I
Hell is in Texas angribes George W. Bush for hans egenrådige beslutning om at invadere Irak . Trøsten kommer senere på pladen i titelnummeret Colossus, hvor det slås fast, at alle selvbestaltede tyranner falder en dag.
MeNFoLK har i hvert fald med dette album gjort, hvad de kan for at ryste toppen. Man nikker anerkendende og håber på mere af den slags.

MeNFoLK. Colossus. PlayRec. 2005. Pladen kan købes på www.playrec.dk.