SFAH har udgivet et temanummer om det nationale spørgsmål. Det skæmmes dog af et borgerligt nationsbegreb

af Hanne Rosenvold
Hvilken rolle har det nationale spørgsmål spillet i forhold til udviklingen af arbejderbevægelsen?
Forskellige aspekter af dette tema behandles i Arbejderhistorie nr. 2-3 2005.
Som helhed er det et ganske interessant temanummer, men det skæmmes af, at de fleste af forfatterne tager udgangspunkt i et borgerligt nationsbegreb, hvor det at være national bliver gjort synonym med at mene, at en nation er andre nationer eller folk overlegne. Ligesom det at være national bliver opstillet som modsætning til at være international. Mens man fuldstændig savner et klassemæssigt udgangspunkt.

Dreier
En undtagelse er delvis hæftets måske mest spændende artikel, der handler om Frederik Dreiers antinationalisme.
Frederik Dreier var Danmarks første socialist. Han døde i 1853, kun 26 år gammel. Dreiers antinationalisme udsprang dels af 1848-revolutionerne rundt om i Europa, dels af den slesvigske treårskrig fra 1848-50.
I artiklen hedder det blandt andet: 'Dreier var fortvivlet over udviklingen i hertugdømmerne. Den 'for Reactionen ubetalelige dansk-tydske krig' havde forstærket både det nationale fokus og samtidig styrket de reaktionære og antidemokratiske kræfter i samfundet. Det var for Dreier tydeligt, at magthaverne havde en klar interesse i at 'dyrke' konflikten med de tysksindede for dermed at nedtone landets interne sociale og politiske konflikter, som Dreier anså for at være de centrale'.
Selvom det er mere end 150 år siden Dreier døde, er der i artiklen masser af udsagn, der er værd at tænke nærmere over - og som i høj grad kan sættes i relief i forhold til den aktuelle politiske debat.

Arbejderhistorie nr. 2-3, 2005 udgives af SFAH (Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie) Nørrebrogade 66 D, 2200 København N., tlf. 33 48 03 15, www.sfah.dk