15 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rapmusik forbudt i fransk by

Rapmusik forbudt i fransk by

Lørdag, 07. januar, 2006, 00:00:00

Højrefløjen i Frankrig beskylder hiphop-miljøet for at være skyld i uroen i forstæderne. De kræver at justitsministeren gør noget

Nytårsaften genlød natten igen af brændende biler og politisirener i Paris` forstæder.
Det viste sig ikke at være så alvorligt som i november. Men alligevel var det en reminder om, at de sociale og politiske problemerne slet ikke er gemt væk. Trods højrefløjens stempel af de unge som 'ballademagere', 'pøbel' og 'afskum'.
Før jul krævede 200 medlemmer af den franske nationalforsamling og det franske senat fra partierne på højrefløjen, at politiet stopper de mange rapgrupper. De 200, fra blandt andet Front Nationalé og UMP, beskylder rapgrupperne for at 'opflamme' de unge til revolte og oprør, og kræver at justitsministeren 'gør noget.'
Under anklage var blandt andet rapgrupperne Ministre A.M.E.R., Lunatic, Fabe, Smala og 113.

Klage afvist
Men i slutningen af december kom justitsministerens foreløbige afgørelse. Sagen blev afvist. Anklagerne var trods alt for langt ude.
Rapgruppen Nique ta mre ('Knep din mor') udtalte efter højrefløjens anklager til avisen Le Monde, at franske hip-hoppere og rapbands kun er 'forstadens højttalere'. Nique ta mre var slet ikke overrasket over, at volden flammende op, men over at den ikke havde gjort det noget før.
Det samme gav Stomy Bugsy fra gruppen Ministre A.M.E.R. udtryk for.
- Der har i de seneste 20 år lugtet af gas i forstæderne, sagde han til Le Monde.
Han tilføjede, at drabet på de to unge indvandrere, som politiet jagede ud til den livsfarlige transformatorstation i Paris, bare var gnisten.
Rapgruppen Tandem rettede i stedet anklagen mod borgerklassen i Frankrig og deres politikere:
- Frankrig har ikke lyttet til det alarmkald, som rapperne har udstødt. Indenrigsminister Nicolas Sarkozy bor og lever i en lukket verden, men de anklager os for at have afskåret os fra virkeligheden. De lytter ikke til de tekster, som unge franskmænd skriver til andre unge franskemænd... De tror, det handler om at more sig, men de fleste begynder at rappe på grund af elendighed, siger gruppen i Le Monde.

Forbudt
I rap-miljøet i Frankrig frygter man ovenpå debatten i november en massiv offensiv fra højrefløjen på kulturens område.
Denne kulturkamp har allerede givet sig udtryk i den lille sydfranske by Vitrolles, hvor Front Nationalé har flertallet i byrådet. I Vitrolles er rap og reggae blevet forbudt og natklubben og biografen er blevet lukket. Derudover er ikke-franske navne på gader blevet skiftet ud.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. jan. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur