Ulven smider fåreklæderne: Sir Bob Geldorf er blevet medlem af en konservativ engelsk tænketank.
af Anders Fenger
Manden bag sidste sommers enorme koncerter under de rige G8-landes møde i Skotland, Bob Geldorf, meldte sig kort efter jul ind i den engelske tænketank The G&GP Policy Group. Tænketanken er en konservativ opfindelse under partiformand David Cameron.
På denne måde har Geldorf ikke blot vist sig at være håbløst naiv. Ja, han ikke blot fjerner opmærksomheden fra verdens virkelige kampe mod kapitalismen. Han har endelig valgt side for kapitalismen.
Støttede konservative
Den konservative tænketank skriver på sin hjemmeside, at de blandt andet vil undersøge 'globaliseringen og verdens fattigdom, nødhjælp, frihandel, IMF og denne verdensbanks forhold til u-landene.'
Geldorfs skridt kommer ikke bag på iagttagere i engelske medier, der kan fortælle om, at Sir Geldorf allerede for et år siden mødte op på et såkaldt 'fundraiser'-møde i det konservative parti i Soho.
Ærlig hjælp
Men den selvudnævnte verdensfrelsers skridt har alligevel overrasket mange velmenende mennesker verden over.
Mennesker, som af et ærligt hjerte har protesteret mod de rige kapitalistiske landes behandling af de fattige lande.
Titusinder deltog i Edingburg den 2. - 6. juli 2005, da der blev afholdt Live8-koncert under overskriften, 'Make Poverty History.' Geldorfs ven, Bono fra U2, var den anden drivkraft i manifestationen.
Selv paven bad G8-topmødet om at droppe de fattige landes gæld til de rige lande.
Men det vakte stor furore, at Geldorf og Bono i forbindelse med koncerten i Edingburg gik med til at betale 1.6 millioner pund til den (fattige?) engelske prins, der blev nødt til at aflyse en fest på samme tidspunkt i parken, hvor koncerten skulle holdes.
Noget af en underlig måde at tolke omfordeling af verdens goder på, tænkte mange.
Kapitalister betalte
Live8 blev i øvrigt betalt af en del store kapitalister, som Tom Hunter og mediemogulen Rupert Murdochs svigersøn. Også Ten Alps, som ejer mange tv-stationer over hele verden, var med. Nokia og Volvo deltog også hver især og støttede op - mod at få reklame, selvfølgelig.
Og G8-koncerterne. Ja, dem kom der selvfølgelig ikke noget ud af.
De store kapitalistiske lande i G8 besluttede intet som helst på deres møde i Skotland i sommers. Deres undertrykkelse af de fattige fortsætter uantastet.
Uanset nogle koncerter og mediestunts vil den rige verden stadig pådutte den 'tredje' verden sine liberaliseringer og kapitalistiske løsninger på problemerne.
Med en flok kendte personer som Bob Geldorf og Bono spændt for deres propagandamaskiner, er det urimelig let at fjerne opmærksomheden fra de virkelige kampe mod kapitalismens barbari.
Bono og Geldorf giver Bush, Blair og de rige mastodonter en herlig legitimitet. De er pæne frontfigurer at undskylde sine forbrydelser med.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278