15 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Besøg fra Palæstina

Besøg fra Palæstina

Torsdag, 12. januar, 2006, 00:00:00

Tre palæstinensere er på besøg i Danmark for at skabe opmærksomhed om situationen på Vestbredden.

Den 9. til den 29. januar er tre palæstinensere i Danmark. Det drejer sig om Mansour Mansour, Taysir Arbasi og Saif Abu Keshek.
De er her for at skabe opmærksomhed omkring den vanskelige situation, palæstinenserne på Vestbreddden og Gaza befinder sig i for øjeblikket.
Selvom israelerne har trukket sig ud af Gaza, holdes Vestbredden stadig besat, og palæstinenserne dér får systematisk annekteret deres jord, og deres bevægelighed indskrænkes på grund af den mur, israelerne bygger for at udvidde bosættelserne. Samtidig forsøger Israel at sabotere det forestående palæstinensiske parlamentsvalg ved at nægte at lade palæstinenserne i Østjerusalem stemme.
Alle tre palæstinensere er aktive i International Solidarity Movement (ISM), en organisation der laver ikke-voldelig modstand mod besættelsen og bygningen af muren. ISM er palæstinensisk ledet, men benytter sig i høj grad af internationale fredsaktivister. Dette skyldes både, at internationale har større mulighed for at protestere over for soldaterne, og at det er vigtigt for ISM at gøre omverdenen opmærksom på den groteske situation i Palæstina.
ISM arbejder igennem ikke-voldelige demonstrationer og aktioner, men fungerer også ved at gribe ind og forsøge at stoppe voldelige overgreb fra soldater eller bosættere med alle ikke-voldelige midler.

For mere information om ISM se www.palsolidarity.org

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. jan. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur