Der var så dejligt ude på landet

af Jens Fransen
'Da jeg mistede min lille dreng, gik jeg i stykker', siger præsten Lisa, da hun sidder med en mulig gerningsmand mod slutningen af Ida Jessens nye roman.
Og hun har siden ulykken, hvor 6-årige Gustav blev kørt ned, oplevet hele det psykiske spektrum med vrede, frustration, magtesløshed og en hverdag, der har svært ved at give mening.
Landsbyidyllen er krakeleret.
Fortælleren er Birgitte, der er barndomsven med Lise. Birgitte har svært ved at finde sig selv. Hun afprøver mennesker, hun omgås, og prøver at trække dem ind i sit eget kærlighedshungrende spind. Samtidig er det hendes egen påtagede opgave at yde støtte til præstefamilien.

Psykologisk realisme
Romanen bliver derved et utrolig veldisponeret dobbeltportræt af to kvinder, skrevet som særdeles vellykket cocktail med momenter af såvel psykologisk realisme som krimiaspekt. Spændingskurven stiger, men opklaringen serveres først på de sidste sider - og da nærmest som en parentes, der hører med.
Hele vejen igennem spores der dystre undertoner skjult i augustvejrets luner og tydelige faresignaler.
Samtidig føler man med familien. Den knugende sorg og de følelser, der følger af at miste et barn er skildret fantastisk. Også faderen, Frederiks, reaktion synes nærværende og realistisk.
Der er kælet for detaljerne. Lokaliteten, det lille samfund med dets indbyggere går nemt og lige ind på nethinden.
Ligeså sprogligt. Ida Jessen mestrer et ualmindelig godt dansk med præcise dialoger og vendinger.

Det første jeg tænker på - en dejlig mindst tvetydig titel kan læses som en fortsættelse af romanen Den der lyver fra 2001. Stedet og nogle af personerne er de samme.
Forgængeren var god. Men denne er endnu bedre.

Ida Jessen: Det første jeg tænker på. 228 sider. 249 kr. Gyldendal 2006.