Tilbage til rødderne og rockens udgangspunkt som rebelsk, grænseoverskride og politisk musik

af George Zeuthen
Ofte stiller man sig det spørgsmål: Hvor går rockens koryfæer hen når de bliver ældre?
Jo, Troels Trier drikker økologiske øl, Sebastian laver operaer og Peter Ingemann er manager for Annemarie Helger.
Kun få laver stadig musik. Niels Skousen kom med en cd for et par år siden efter 20 år, og nu har også Tømrerclaus begået en.

Herfra hvor vi står
Tømrerclaus havde spillet i flere bands, da undertegnede første gang fik øjnene op for hans vrængende guitarspil på den berømte
Herfra hvor vi står, (1971) hvor han spillede sammen med Skousen og Ingemann.
Senere har han spillet med fantastisk mange af den forløbne tids bedste musikere. Ikke mindst i bandet Dan Turell og Sølvstjernerne og Peter Bastian.
Han har været tilknyttet Århus Musikhus, og har i dag et onlinefirma(www.karma.dk), hvor han sælger musik - mest fra 'dengang'.
Og så stiller han gerne op for at underholde, når der for eksempel skal demonstreres mod USA og Bush.

Syrerock
Men han laver stadig musik. Og på sin nye cd søger han tilbage til rødderne.
Det har mange forsøgt at gøre før ham. Men som regel betyder rødderne de musikalske.
Naturligvis kan man høre, at Tømrerclaus kan sin syrerock. Hans guitar kan stadig fræse, selvom der også er stille ballader på cd`en.
Men når Tømrerclaus vrænger ud: 'ja det hed jo rock engang, men nu er det blevet til en havefest med Shubidua,' så er det også rockens udgangspunkt som rebelsk, grænseoverskride og politisk musik, han er søgt tilbage til.
Han langer hårde knytnæver i synet på massemedier, kulturpinger, de rige og de smarte. For Tømrerclaus er ægte rock for folket. Ikke en pengemaskine som smarte forretningsfolk kan spærre inde. Men rock er også blidhed, som når han synger om sit elskede Christania.
Cd`en Jeg var go` i går er fuld af holdninger og fortjener at nå ud til mange.

Tømrerclaus: Jeg var go` i går. Karma Music 2005.