26 Jun 2022  

KBH: Spredte skyer, 18 °C

Var Mozart revolutionær...

Var Mozart revolutionær...

Lørdag, 21. januar, 2006, 00:00:00

Mozart, der fylder 250 i år, trådte de første skridt i retning af komponisternes vej væk fra feudalismens åg

af Klaus Haase
I filmen Amadeus er Mozart en umoden, fræk og respektløs lille mand. Men revolutionær?
Wolfgang og hans far var i lommen på ærkebiskoppen i Salzburg som ansatte dem. Han nærmest ejede Mozarts familie. Sådan havde det været i århundreder blandt ansatte kunstnere, som for eksempel komponisten Haydn (1732-1809).
Mozarts lidt ældre kollega accepterede denne tilstand, og havde status på linie med tyendet.
Men Wolfgang agtede ikke at gro fast under feudale forhold i et provinshul. Han ville ikke ejes. I 1781 udeblev Wolfgang under en 'udgangstilladelse' til andre jobs fra sin arbejdsgiver, ærkebiskoppen.
Far Mozart undskyldte meget overfor biskoppen sin oprørske søn.

Kontroversiel opera.
Wolfgang bosatte sig i Wien i 1781 og levede af at sælge sin arbejdskraft som pianist og komponist. Naturligvis stadig med adelen som arbejdsgiver, men dog fri. Og grænseprøvende!
Han skrev Figaros bryllup. Det var oprindelig et fransk teaterstykke. Det blev forbudt i 1884, fordi det gik for tæt på modsætningsforholdet mellem adel og tyende (for tæt på den franske revolution i 1789). Mozart skrev modigt en opera over stykket, der slap gennem den tyske censur. Altså forbudt på teaterscenen af tyske Josef d. 2. Men udgivet på tryk og tilladt som opera. Hvorfor..?
Angiveligt fordi operabilletter var for dyre for folket, og fordi analfabetismen var så udbredt, at masserne alligevel ikke ville kunne læse teaterstykket!
Desuden fik Mozart sin tekstforfatter til at 'glatte lidt ud' i teksten, om end den bibeholdt satire og humor. Adel og tyendet finder i operaen hinanden trods forviklinger. Finder deres plads.
Figaros bryllup blev et dundrende succes. Det blev til lidt oprør, men skabte ikke revolution.

Overgangsfigur:
Wolfgang var oprørsk. Han gjorde op med de traditionelle ansættelsesforhold. Han gik videre end Haydn, der affandt sig med tingenes tilstand. Men først efter ham - med Beethoven(1770-1827) - kom en erklæret revolutionær komponist.
Beethoven talte åbent ned til adelen, hånede dem for det, de var født til, og hyldede den franske revolution. Ja, han talte og skrev om det. Og ingen turde røre ved ham. Selve samfundsudviklingen begunstigede den frit ytrende kunstner.
Men man kan sige, at Mozarts frækhed var et første skridt i retning af komponistens vej ud af feudalismens åg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. jan. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur