Som den bugnende opslagstavle i det lokale supermarked folder stykket Status N sig ud fuld af notitser, historier og udbud. Gammelt møder nyt
af Nick Bruun og John Bruun
Niklas - ung tjekket mand, (Niklas Levin), dansk anno 2006, står bag glasdisken med bælter, billige smykker og Carmen Curlers i det, der ligner en UFF-butik.
Ind kommer Bilal. Stor glad dreng der er artistisk dygtig i at stable plastikkrus oven på hinanden i lynhurtigt tempo. Niklas selv er contact-impro danser, men det ser vi først senere.
Derefter myldrer skuespillerne ind på scenen: Jannie (Faurschou), Thomas (Corneliussen), Ole (Westh-Madsen), Laura (Müller) og Amia (Miang). De reciterer deres imaginære ruter gennem bydelen mens de vandrer rundt på scenen. En geografi-lektion over Nørrebro.
Ole giver den som rød arbejder, og døren går op, ind træder en lille del af Oktoberkoret og synger 'Når jeg ser et rødt flag' med fynd og klem og får indsneget et budskab om at bevare efterlønnen.
Teater-collage
Ind og ud af rollerne træder skuespillerne. Så viser de den ene, så den anden Nørrebroer. De klær sig ud og udklæder hinanden.
Ind i mellem suppleres de af ægte lokale kræfter: den palæstinensiske danser, kvindekoret Stjernestøv, arabiske musikere, Kickboksere, trendy café-ejer, Bulgarsk-syngende nørrebroske kvinder og flere karakterer endnu. Der snakkes, der mimes og der fremvises så det er en lyst - Nørrebro som det er. Noget af det.
Mange, mange små sekvenser. Et af de mange gode er, da skuespillerne giver den som moderne kreative unge nørrebroere, der fuldstændig går i selvsving over, hvad der er in, fedt, lækkert, trendy, smart, cool etc. Meget sjovt og meget rammende.
Et andet er Faurschou som silkeborg-dame der er kommet til Nørrebro og er med på den værste. Eller den unge pige, der forstemt vil fortælle om den rå Stengade, men fuldstændig overtrumfes af de gamle flippere der svømmer hen i fede minder.
Eller iraneren der skal lære at synge Solitudevej, så man er ved at falde ned af stolen af grin.
Skæve, og præcise tegninger af mennesker der møder hinanden i bydelen.
Smeltedigel eller
Et gennemgående diskussionstema er selvfølgelig de mange forskellige kulturer, der mødes på Nørrebro.
Er det en moderne flerkulturel smeltedigel eller blot et sted, hvor meget forskellige mennesker, skal kunne finde ud af at leve med hinanden?
Hvor nogle hylder deres børn i tørklæder og forsøger at skabe et værn mod kulturel omvæltning, mens 'danske forældre 'lader deres børn stille op til hvad som helst, bare det er offentligt'.
Det er et kærligt og ærligt indblik i Nørrebro, og dejligt vævet sammen med mennesker fra bydelen.
Status N. Instruktion: Rolf Heim. Scenograf: Lisbeth Burian. Spiller frem til den 28. januar på Kaleidoskop
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278