På denne dagens dato i 1917 aftaler den danske regering med USA salget af de tre danske øer i Vestindien. Prisen er 25 millioner dollar. Det er en hel pæn sum for den danske statskasse set i forhold til, at øerne i årevis havde givet underskud. Salget har da også været forsøgt gennem mange år, første gang i 1867

Det hele begynder med, at de danske konger, ligesom deres kolleger i de øvrige europæiske lande, vil opbygge et imperium af kolonier over den ganske klode. Og det lykkes da også kongerne at etablere små kolonier i både Afrika og Indien.
I Vestindien starter det danske kolonieventyr med annekteringen af den ubeboede ø, Sankt Thomas i 1666. Derefter følger Sankt Jan og til slut købes Sankt Croix i 1733.
Nogen egentlig dansk bosættelse finder ikke sted. Kun omkring 1800 danskere slår sig ned i kortere eller længere tid. Men de 14.000 afrikanske slaver sørger for, at plantagerne med sukkerrør, tobak og bomuld leverer varer til Danmark og pæne profitter til deres ejere.
Flere slaveoprør fører til, at slavehandel forbydes, og i 1848 afskaffes slaveriet helt. Der kom store økonomiske problemer for øens befolkning på grund af fald i sukkerpriserne og ændringer i den internationale skibsfart. Befolkningstallet falder simpelthen.
Det fører til, at skiftende danske regeringer begynder sonderinger for at sælge øerne. Under Første Verdenskrig lykkes det. Debatten i Danmark bliver hård, og mange er imod, men af forskellige årsager. Ved siden af nationalistiske argumenter er der kirkelige folk, der mener, at de sorte vestindere skal opfattes som danskere, og at man ikke kan sælge sit folk til en stat, der adskiller på grund af race.
Men i december 1916 viser en folkeafstemning, hvor kvinderne for første gang kunne bruge deres nyerhvervede stemmeret, at der er flertal for et salg. Dermed har Danmark kun to kolonier tilbage: Grønland og Færøerne.