Barbara og Carsten Rütting Schweiz er to vidt forskellige og dog beslægtede kunstnere

af Finn Hermann
Barbara og Carsten Rütting Schweiz. To vidt forskellige og dog beslægtede kunstnere! Medens hun med sit kamera knivskarpt fastholder virkeligheden, om end en gådefuld sådan, digter han med sin pensel en malerisk fantasiverden. Fælles for dem er optagetheden af rum, figurer i rum, 'uvisse' rum.
Barbaras fotografier kan groft set opdeles i tre kategorier:
De knivskarpe, men gådefulde fotografier af by-scenerier: Steder man ikke kan lokalisere. Nøgne byskaber med broer, kraner eller husfacader med vægten på den grafiske og stoflige effekt! en hård knaldsort konstruktion mod en iskold dybblå himmel, et hus, tomt?! Har der boet eller arbejdet nogen her? Miljø eller kulisse? Der er noget Wild West-belysning over dem.
I de mere intime scenerier fra Venedigs jødiske ghetto er der dog personer tilstede - den ene Carsten R.-S. med jødisk bedeæske i panden - som mødes eller bare krydser hinanden i et tæt, men ikke klart defineret byrum.
Og endelig portrætterne af den kompromisløse enspænder, fredsaktivisten Ulla Røder. Nogle skarpe, med den portrætterede i front - på vej til handling? - andre slørede, hvor hun næsten indhyldes i - beskyttes af - rummet. Snart forsvundet, snart næsten påtrængende tilstede.

Abstraktion og naivisme
Carsten Rütting Schweiz` malerier er en særpræget blanding af geometrisk abstraktion og COBRA- eller Mir˜-inspireret naivisme. Selve billedrummet er ofte konstruktivistisk delt op i firkantede felter bemalet i klare signalfarver - sort, rødt, blåt! Snart oplevet som rum, snart som flader.
I disse afgrænsede felter anbringer maleren sine spinkle organiske figurer, halvt figurative, halvt abstrakte, nogle næsten reduceret til tegn, andre maskelignende, kradset frem i den våde maling med penselskaftet eller født af penslens leg med den tykke, våde farve.
I nogle af billederne lever figurerne side om side, i hver sit felt, ligesom afgrænsede fra hinanden. Man fornemmer her en munter satire over menneskenes fremmedgjorthed overfor hinanden.
En serie bittesmå gouacher, mikro-intimiteter fulde af kriblekrableliv, lette og legende fuldender billedet.
På udstillingen ses også geometriske skulpturer af Åage Leif Nielsen (inspireret af den amerikanske abstrakte ekspressionist Frantz Kline), malerier af Eva Laufer og ikke mindst Astrid Fjord Jensens dæmpede poetiske og stoflige jordfarvemalerier.

Udstillingen afholdes i galleri Paul Kleefeld, Stockholmsgade 23, København og varer til den 4. februar. Åbent onsdag - fredag 13-17, lørdag 12 - 15.