På denne dato i 1985 forlader Grønland EF. Modstanden mod optagelse i det europæiske fællesmarked har altid været massiv på den store ø, der er en del af det amerikanske kontinent. I 1972 stemmer 70 procent af grønlænderne nej til EF. Men Grønland må som en del af det danske kongerige følge med ind i det store fælles marked
Imidlertid er der i Grønland et stærkt stigende pres for at få lov til at bestemme selv. Selvstyreønsket begynder for alvor i 1964 med indførelse af fødestedskriteriet, der betyder store lønforskelle mellem grønlændere og danskere, der arbejder i Grønland. Angiveligt for at lokke danskere op for at 'hjælpe' grønlænderne med at opbygge et moderne industrisamfund.
Det lykkes også, og på få år steg antallet af danskere fra nogle få hundreder til mere end 10 procent af befolkningen. Men det hurtige skift fra et fangersamfund spredt i masser af små bygder til et industrisamfund med fabriksarbejde, store trawlere og boligkomplekser i beton betyder voksende sociale problemer i Grønland.
Endelig i 1979 indføres det grønlandske hjemmestyre. Langsomt men sikkert overtager grønlænderne mere og mere af deres lands styrelse, og de opbygger en ny selvbevidsthed, som blandt andet betyder et farvel til EF i dag for 21 år siden.
Når vi betragter udviklingen på det europæiske kontinent burde Danmark have gjort det samme.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278