Georg Brandes var omkring år 1900 det moderne gennembruds hovedmand. Han tog kvindens frigørelse meget bogstaveligt
Nu skal læsere af Arbejderen i Kolding, Åbenrå og Sønderborg og et dusin andre provinsbyer pudse brillerne og spidse ører.
Det Danske Teaters roste forestilling om forfatteren Georg Brandes kommer til byen.
Stykket Brandes går tæt på kulturradikalismens fader og hans forhold til den seksuelle revolution.
Forfatteren var omkring år 1900 det moderne gennembruds hovedmand. Han tog kvindens frigørelse - og i særdeleshed den seksuelle - meget bogstaveligt. Og i helt egne hænder, viser stykket.
Sex og dialetik
Forestillingens unge kvinde, Adda Ravnkilde, trodser tidens normer og forlader sin forlovede for at drage mod København.
Her ender hun i Brandes forføreriske favntag - et favntag hun deler med ikke blot hans hustru, men også kvinden, hun bor hos.
Georg Brandes var en personlighed, der var forud for sin tid. Han påviste blandt andet, hvordan den europæiske litteraturs historie er en dialektisk bevægelse mellem revolutionære og reaktionære strømninger. Her var han i tråd med blandt andet Marx` tænkning.
Brandes bragte den moderne forsknings frihedsorienterede principper til det tilbagestående Norden. Og han blev derfor af landets konservative kredse opfattet som revolutionær.
Begrænset kritik
Brandes var dog ikke marxist, men kritiserede kapitalismen, der ikke opfyldte idealerne fra den borgerlige, franske revolution.
Hans samfundskritik gik først og fremmest på, at menneskets individuelle friheder blev beskåret. Og at der ikke var plads nok til virkelig åndsfrihed og seksuel frihed.
Brandes ideer slog rod og dannede grundlag for en række kulturradikale kunstnere, blandt andet PH.
PH og andre kunstnere blev dog også dybt inspireret af Marx` ideer. I dag er blandt andet forfatteren Klaus Rifbjerg inspireret af Brandes.
I rollen som den karismatiske Brandes kan man opleve Lars Mikkelsen og den unge Adda Ravnkilde spilles af Signe Egholm Olsen, som vi blandt andet kender fra filmen Nordkraft.
Brandes, det Danske Teater, manuskript: Vivian Nielsen, instruktion: Ulla Gottlieb, scenografi: Birgitte Mellentin, i aften i Kolding, herefter landsdækkende turne indtil 31. marts. www.detdansketeater.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278