Et af verdenshistoriens mest blodige slag starter 23. august 1942 med et voldsomt luftbombardement af Stalingrad ved floden Volga. Tusindvis af civile russere mister livet, og 80 procent af byen lægges i ruiner af den efterfølgende ildstorm. Tyske tropper flankeret af rumænske og italienske styrker angriber og erobrer størstedelen af byen

Men de møder stærk modstand fra Den røde Hær, som følger parolen: 'Ikke ét skridt baglæns'. Sovjetunionen flytter sine strategiske reserver til Volgaområdet og 19. november er russerne klar til en modoffensiv.
I løbet af en uge er de italienske og rumænske flanker nedkæmpet, og den tyske hær omringet i en lomme på 50 gange 25 kilometer. 300.000 tyske soldater går en kold vinter i møde under konstante angreb fra Den Røde Hær.
Tyskerne får ikke tilladelse af Hitler til at kæmpe sig ud eller overgive sig. Men uden forsyninger og under et konstant pres kan sådanne ordrer ikke overholdes. I dag 2. februar 1943 overgiver de sidste knap 100.000 tyske soldater sig.
Slaget om Stalingrad er slut med et enormt antal døde og sårede på begge sider. Men slaget er også vendepunktet i Anden Verdenskrig. Den indtil nu uovervindelige tyske krigsmaskine er slået for første gang i denne krig.
Sovjetunionens hidtil temmelig passive allierede får travlt med at forberede et angreb på det europæiske kontinent, så det ikke skal blive Den Røde Hær, der befrier hele Europa fra fascisme og nazisme.
Kommunisternes og ikke mindst Sovjetunionens afgørende indsats i Anden Verdenskrig forsøges i disse år nedgjort med historieforfalskning og kommunisthetz. Men det vil ikke lykkes dem, så længe vi husker på historien.