Jürgen Habermas og Jacques DerridaJürgen Habermas og Jacques Derridaz12f¤¤Frutiger-Cn¤¤ accepterer ikke Bush`s slogan om krig mod terrorisme
af Mauri Johansson
Den USA-italienske filosof Giovanna Borradori satte Jürgen Habermas og Jacques Derrida stævne i New York kort efter den 11. september 2001 for at kommentere angrebet mod Twin Towers fra den kritiske filosofi og dekonstruktionens synspunkt.
'Kritisk filosofi' er det man praktiserer indenfor Frankfurterskolen siden 1920'erne (Adorno, Horkheimer mv.) og kaldes ind imellem nymarxisme. 'Dekonstruktion' er et samlet forsøg på opgør med hele den vestlige metafysik siden Platon. Måske lettest bare at omtale som 'Derridas filosofiske skole', selv om der er mange andre der også arbejder med det.
I bogen Filosofi i terrorens tid præsenterer Giovanna Borradori i samtalens form de to filosoffer mere systematisk.
De er ikke letlæselige uden en vis erfaring med filosofiske tekster, men læseren kan faktisk få et billede af de to skoler belyst af deres centrale tænkere.
Forbehold
Som Marx ønsker begge at forandre verden i en demokratisk, human retning. De tager ikke ordet 'revolution' i munden, og tager forbehold for hidtidige forsøg på at etablere socialistiske samfund.
De er særdeles kritiske overfor USA`s og de allieredes rolle i udviklingen siden '9/11'.
De accepterer ikke Bushs slogan om 'krig mod terrorisme.'
Habermas påpeger den strukturelle vold, der trives godt selv i det rige vest, hvor uacceptabel social ulighed, nedværdigende diskrimination, forarmelse og marginalisering trives i bedste velgående.
'Uden en politisk regulering af den løsslupne kapitalisme vil den ødelæggende lagdeling af verdenssamfundet fortsat udgøre en trussel. I det mindste vil det være nødvendig at afbøde de mest ødelæggende konsekvenser af den manglende balance i verdens økonomiske udvikling [med] den nød og elendighed der hærger hele kontinenter,' mener Habermas.
Hykleri
Derrida omtaler den udbredte statsterrorisme og journalismens hykleri. Han hudfletter det uklare globaliseringsbegreb og tolerancebegrebet. Det religiøse islæt, kristelig som islamisk, oplever han bekymrende.
Bogen er saglig og kan anbefales. Trods en del fagsprog.
Jürgen Habermas & Jacques Derrida: Filosofi i terrorens tid. Samtaler med Giovanna Borradori. 208 sider. 248 kr. Informations Forlag -www.informationsforlag.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278