¤¤Tempelriddernes skat¤¤ er et underholdende og fantasifuldt eventyr for hele familien
af Niels Ole Nielsen
Instruktøren Kasper Barfoed har baseret Tempelriddernes skat på omfattende konkret, historisk forskning af især de fire bornholmske rundkirker. Det er specielt ideerne om, at de blev bygget af tempelridderne i 1100-tallet. Kirkernes er placeret i et mønster, som har fået Kasper Barfoed og hans team til at tænke på et geometrisk skattekort.
En anden detalje er, at målinger har vist, at der faktisk findes et hulrum under Østerlars rundkirke, som arkæologer gerne vil undersøge, men de har endnu ikke fået lov til det. Kunne der mon befinde sig en skat der?
Filmen begynder med et drabeligt slag mellem en gruppe riddere i Frankrig i 1307. Vi ser, at en lille gruppe bærer en skat ombord på en båd og sejler væk.
Dernæst skiftes til nutiden. Den 13-årige Katrine (Julie Grundtvig Wester) holder ferie sammen med sin far Christian (Peter Gantzler). I sejlbåd er de på vej til Bornholm som så mange gange før. Så snart de lander opsøger Katrine sine ferievenner Mathias (Nicklas Svale Andersen) fra København samt Nis (Christian Heldbo Wienberg) og dennes 8-årige lillesøster Fie (Frederikke Thomassen), som er fast bosiddende på øen.
Nis har fået fat i en bog, der handler om rundkirkerne på Bornholm. De skulle være forsvarsværker, bygget af tempelriderne. Tempelridderne udgjorde et religiøst broderskab og en økonomisk enhed langt tilbage i historie. Dette hemmelige broderskab menes at eksistere den dag i dag!
Børnene beslutter at undersøge, om der er grund for en sådan mening. De tror, at det er muligt, at der eksisterer en skat. Og så går de på skattejagt, som viser sig at være en meget farlig leg.
Det er god og spændende underholdning, vi udsættes for. Det er fantasifuldt eventyr med gæve børn og voksne, som delt op i gode og onde 'riddere'. Og så er filmen velspillet og absolut seværdig.
Tempelriddernes skat. Instruktion: Kasper Barfoed. Manuskript: Philip LaZebenik. Premiere i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278