I Haiti har folket en stolt tradition for at sætte sig op mod magthaverne. Med en befolkning der består af 95 procent efterkommere af afrikanske slaver bliver landet som det første i Latinamerika fri af kolonimagten 1. januar 1803 og antager det indianske navn Haiti. I den selvstændige stat Haiti er der på dagens dato sket to afgørende begivenheder for det ellers hårdt prøvede folk

For 20 år siden kan USA ikke længere holde hånden over andengenerations-diktatoren Jean-Claude Duvalier, kalde Baby Doc. Efter omfattende strejker og demonstrationer blev diktatoren sat i et fly og sendt i asyl i Frankrig.
Han bliver dermed aldrig stillet til ansvar for de omkring 40.000 politiske mord i sin 14 år lange diktatorperiode efter, han arvede magten fra sin far, Papa Doc.
Det medfører ikke umiddelbart en demokratisk udvikling, tværtimod kommer det til militærkup, men forholdsvis kortvarigt. På dagens dato for 15 år siden bliver Jean-Bertrand Aristide indsat som præsident efter en overvældende valgsejr på næsten 70 procent af stemmerne.
Hans regeringsprogram er forholdsvis moderat. Før det første vil han arbejde mod korruptionen og bekæmpe narkohandelen, og for det andet vil han sikre alfabetisering af befolkningen og social og økonomisk fremgang. Kort sagt: 'De store befolkningsmasser skal kunne gå fra ekstrem fattigdom til fattigdom med værdighed'.
Aristide får ikke lang tid til at gennemføre sit program, før et militærkup sætter ham fra posten i oktober. Kuppet er som så mange andre igangsat og finansieret af borgerskabet, der ser enhver forbedring af befolkningens levestandard som en trussel mod deres magt.
Det er et vedholdende rygte om den danske konsuls aktive deltagelse, konsulen er femtegenerations indvandrer i Haita og bærer det gode danske navn Ronald C. Madsen.