Japansk sciencefiction-roman om om kærlighed, tab og skjulte sandheder

af Jacob Toft Petersen
Bogen, Slip mig aldrig, er science-fiction. Og den foregår i en omtrentlig nutid. Historien fortælles af plejeren Kathy, der fortæller om barndommen på kostskolen Hailsham.
Umiddelbart en vidunderlig tid på en kostskole, der nærer stor omsorg for sine elever. Men der er noget galt. Der er noget stort og truende forude.
Ved ikke at omtale børnenes fremtid, illustrerer Kazu Ishiguro hvordan en fremtid, der er alt for skræmmende til at tænke på eller tale om, præger hele eksistensen. Netop det er bogens force. De store etiske spørsmål blegner, og tilbage står en fortælling om kærlighed, tab og skjulte sandheder.

Fokus usikkert
Bogen kan sikkert læses som en politisk illustration af, hvordan et samfund opdrager folk - for bare at bruge dem. Men det ville nok være at lægge for meget i den - så ud fra dét kriterium, er det en dårlig bog.
Men den er smukt skrevet, og det fjerner nok fokus fra nogle ellers heftige spørgsmål om etikken i organdonation.

Kazuo Ishiguro: Slip mig aldrig. 287 sider. Gyldendal, 2005.