Folk klappede mest af ¤¤Knaughty Knights¤¤ men ¤¤Dust Bugs¤¤ var faktisk mere interessante. Reportage fra en punkkoncert i Århus

af Rasmus Nielsen
Jeg åbner hurtigt en øl. For man kan bare ikke gå ind til en punkkoncert uden at have drukket mindst et par øl.
Koncerten med bandet Dust Bugs begynder. Det er torsdag på Musikcafeen i Århus.
Klokken er 21.45.
Lyset er meget dæmpet. Forsangeren står stille og synger. En anden spiller på sin guitar. Det virker faktisk okay. Men man bliver lidt irriteret over, at han hele første nummer står med ryggen til. Han vender sig om. Nu ligner han en af hovedpersonerne fra 'Blues Brothers'. Bare i en lidt hårdere version. Som om han har taget lidt for mange euforiserende stoffer gennem hele sit liv.
Deres musik er faktisk ganske fin. Men ikke den slags, man normalt forbinder med punkmusikken. Det er mere afslappet. Sådan lidt mere stille rock men bare med betydeligt bedre tekster end sådan noget 'tude pop rock'.

Pogo
Desværre er der aldrig rigtig gang i Dust Bugs. I hvert fald ikke nok til, at man rent faktisk kunne danse pogo til det. Vi må hellere forklare. Pogo er en dans, hvor man hopper ind i hinanden og danser rundt. Umiddelbart ikke det mest kløgtige. Men rart sjovt.
Nu er det Knaugthy Knights fra USA.
Starter desværre ret stille som Dust Bugs. Knaughty Knights er lidt skuffende. Ensformige. Selvom tempoet kommer lidt op. Nogle er til at danse pogo. Ind imellem en del af numrene kommer der en meget irriterende skinger lyd, så man til sidst får ret ondt i hovedet. Om det er en fejl, er ikke til at sige.
Folk klapper mere af Knaughty Knights. Det er synd. Dust Bugs er faktisk mere interessante. Til trods for, at der aldrig rigtig var gang i dem.

Dust Bugs & Knaughty Knights torsdag på Musikcafeen i Århus