Det nyeste nummer af Arbejderhistorie byder på ikke mindre end ni artikler over temaet: Socialdemokratiet og velfærdsstaten - hvorfra og hvorhen?
af Hanne Rosenvold
Et ægteskab i krise - ja, men hvorfor og hvordan kommer partiet videre.
Det er temaet for det nyeste nummer af Arbejderhistorie, der byder på ikke mindre end ni artikler over temaet: Socialdemokratiet og velfærdsstaten - hvorfra og hvorhen?
Artiklerne indeholder en række interessante betragtninger for alle, der interesserer sig for den nyeste udvikling i dansk arbejderbevægelse. Men som kommunist savner man frygteligt, at netop nogle kommunister fik mulighed for at blande sig i debatten, der ind i mellem tager nogle besynderlige afsæt.
Ude af trit?
Artiklerne er selvfølgelig udtryk for de enkelte forfatteres holdning og er på ingen måde skåret over samme læst. Men man støder blandt andet på en opfattelse af, at velfærdssamfundet er ude af trit med tidsånden!
Der opstilles modsætninger mellem globalisering og forsvar af velfærdsstaten. Og de fleste forfattere 'glemmer' fuldstændig, hvilken betydning det havde, at der op til 1990 eksisterede en socialistisk lejr.
Men det forhindrer ikke, at der er flere læseværdige artikler. Blandt andet en artikel, der sætter fokus på Socialdemokratiets, henholdsvis Venstres forhold til velfærdsstaten. Og artikler, som sammenligner forholdene i de forskellige nordiske lande.
Arbejderhistorie nr. 4, 2005. Udgives af SFAH (Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie), Nørrebrogade 66 D, 2200 København N. Tlf. 33 48 03 15. www.sfah.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278