Filmen ¤¤The Take¤¤ viser på dramatisk vis argentinske arbejderes kamp for brødet. Desværre bliver de spændt for Naomi Kleins politiske vogn

af Peter Rasmussen
Forfatteren Naomi Klein har i flere år rejst kloden tynd på jagt efter løsninger på globaliseringens problemer. Hun har beskrevet undertrykkelsen og de elendige arbejdsforhold i eksportzonerne, først og fremmest i bestselleren
No Logo, der blev globaliseringsbevægelsens første kultbog.. Nu leder hun efter et alternativ.
Hendes jagt på svar bragte hende i begyndelsen af det nye årtusinde til Argentina, i en tid, hvor økonomien kollapsede, og almindelige borgere brugte tiden som arbejdsløs på at smadre de banker, der ikke ville udbetale deres penge.

Følger arbejderfamilie
The Take er filmen om, hvordan argentinske arbejdere kæmper for retten til at overtage deres egne fabrikker, efter at ejerne er flygtet ud af landet med deres profitter i nattens mørke, og de ansatte er blevet fyret.
Klein og hendes medforfatter, journalisten Avi Lewis, følger en maskinarbejder og hans familie, der med ét slag er blevet fattige. Arbejderne opsøger deres gamle fabrik, og idéen om at køre den videre begynder at rodfæste sig. Vi oplever på tæt hold den juridiske kamp mod et system, der ikke er indstillet på, at lade arbejderne styre produktionsmidlerne, og vi oplever et gryende netværk af kooperativer.
Kampen for retten til at arbejde føres også i gaderne i konfrontation med politiet. Det sker, når ordensmagten forsøger at lukke fabrikkerne ned. Alle disse elementer gør filmen til en dramatisk veldrejet propagandafilm.

Ejendomsret?
De argentinske arbejdernes kamp for deres levebrød er smuk, og den sætter spørgsmålstegn ved noget helt centralt i det system, de er oppe imod: Den private ejendomsret over produktionsmidlerne.
Problemet er, at Klein og Lewis i deres iver efter at finde løsninger på globaliseringens uretfærdigheder ophøjer de argentinske netværk mellem kooperative fabrikker til selve løsningen på kapitalismens problemer. De stakkels arbejdere bliver spændt for en vogn uden retning:
Da Naomi Klein endelig fandt nøglen til en anden verden, lå den i arbejderstyrede kooperativer, i et kapitalistisk system. Det er sørgeligt uambitiøst.
Kleins fascination af den direkte aktion går hånd i hånd med hendes tilbageholdenhed over for at tage et opgør med selve det system, der står i vejen. En skepsis over folk, der organiserer sig og går efter magten. En frygt for socialisme og revolution.

Naomi Klein og Avi Lewis: The Take. Set i Øst For Paradis i Århus på festivalen 'Other Worlds Are Breathing'.