Ny tegneserie er samfundskritisk litteratur når det er bedst (eller i hvert fald sjovest)
af Ulrik Vibæk
Kan man ikke beslutte sig for, om man skal læse en bog eller tage en aften foran fjernsynet, er der nu kommet et hårdtslående kompromis. Tegneserien Overdanmark!
Den visuelle indgangsvinkel til Overdanmark er tv-skærmen, altså den virkelighed vi alle kender og må forholde os til.
Overdanmark er en samling striber, der angriber og afslører det officielle Danmarks mørke sider. Om det så er kloningen af kronprinsen og Polle fra Snave, svindel i justitsministeriet eller angreb på den private lægepraksis, bliver der ikke lagt fingre imellem.
Uden omsvøb og med en satirisk pen dækker Jørgen Bitsch fadæser fra ind- og udland. Dog ikke med humoristisk overdrevenhed - det klarer 'Overdanmark' selv!
Letkøbt eller glorificeret?
Letløgnen bag Danmarks krig i Irak er omdrejningspunktet i Overdanmark, og der er mange citater og datoer fra forskellige begivenheder.
Overdanmark er lavet ud fra et humanistisk synspunkt og angriber partier fra SF til Dansk Folkeparti, hvilket er berettiget. Men, set i tegneseriens helhed, bliver det for letkøbt, og man kunne måske savne lidt kritik af for eksempel de mellemfolkelige organisationer, der fra starten ikke kunne tage stilling til Irak-krigen.
Derudover har Overdanmark tidligere været bragt som enkelte striber i Ekstra Bladet, hvilket skinner meget igennem. Den ligger lige på grænsen til at være en kvalm glorificering af den avis.
Udover disse parentesbemærkninger, er det en god bog, der belyser det borgerlige Danmarks svinestreger. At den så oven i købet er flot karikeret, gør den mere virkelighedsnær og lettere fordøjelig.
Jørgen Bitsch: Overdanmark. 52 sider. 89 kr. Progressive Publishing, 2005. Kan blandt andet købes i Arbejderens Bogbutik i København og og i Cafe Oskar i Århus eller på www.danskundergrund.dk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278