19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

2. marts 1900 - Kurt Weills fødselsdag

2. marts 1900 - Kurt Weills fødselsdag

Torsdag, 02. marts, 2006, 00:00:00

Komponisten Kurt Weill fødes i det første år af det 20. århundrede. Han vokser op i Dessau, Tyskland i en troende jødisk familie, hvilket får stor betydning for hans liv. Han bliver komponist allerede før, han fylder 20 inspireret af Mahler, Schöberg og Stravinsky. Det helt store gennembrud er dog nogle år senere, da Weill indleder sit samarbejde med Bertolt Brecht i 1927 med Mahagonny Sonspiel

Samarbejdet fortsætter med flere samfundskritiske stykker med et væld af de karakteristiske songs komponeret og skrevet med en skøn blanding af nyklassisk, salon-, kabaret- og jazzmusik og operaklichéer.
Flere af disse sange er blevet evergreens: Alabama song fra Aufstieg und Fall der Stadt Mahagonny (1929) indspillet blandt andet af Doors, Mack the Knife fra Dreigroschenoper (Laser og pjalter, 1928) spillet af for eksempel Louis Armstrong, Surabaya Johnny fra Happy End (1929) sunget af vores egen Sebastian på hans pragtfulde Brecht-album, Tiderne Skifter.
I begyndelsen af 30'erne knirker samarbejdet med Bertolt Brecht, for Weill har svært ved, som han ifølge sin hustru Lotte Lenya siger, 'at sætte det kommunistiske manifest på musik'.
Da nazisterne overtager magten i 1933, flygter Kurt Weill først til Paris, senere til USA.
Fra slutningen af 30'erne tilpasser Weill sig mere og mere det gængse Broadway-musicalteater, ingen melodier herfra er blevet evergreens, og det virker lidt som om, Weil har mistet noget.
Dog sætter han i 1942 musik til Bertolt Brechts Und was bekam des Soldaten Weib? (Hvad fik soldaterkonen sendt?). Den kan man synge næste gang, man mødes med sine kammerater i mindet om de fantastiske sange Weill komponerede i samarbejdet med Brecht.
Kurt Weill dør 3. april 1950 i New York.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. mar. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur