Teaterstykket ´Alle mennesker er dødelige´ er eksistentialisme på de skrå brædder. Tilsat Doktor Dante-humor

af John Bruun
Line Knutzon og Nikolaj Cederholm har sammen skrevet teaterstykket frit efter Simone de Beauvoirs roman 'Alle mennesker er dødelige'.
Det handler om Fosca, der for godt 700 år siden har drukket en eliksir, som har gjort ham udødelig.
Han dukker op på et teater bag scenen umiddelbart efter en forestilling er slut. Til den forsamlede skare af skuespillere og kulturfolk fortæller han sin historie.
Om at opleve oplysningens gennembrud, møde Luther, være på opdagelsesrejse blandt indianere på jagt efter en genvej til Kina. Adelstandens dekadence og borgerskabets oprør.

Eksistentialisme
Alle skuespillere skifter karakterer gennem forestillingen. De udgør persongalleriet i Foscas fortælling. Kun Fosca forbliver den samme. Han ældes ikke med de kvinder, han lever med og hans børn bliver gamle og dør før ham.
Det er faktisk ikke særlig attråværdigt.
Fosca opnår en erfaring, der giver ham lyst til at skabe oplyst enevælde, fordi han føler, at han ved, hvad der er bedst for alle de andre. Men folk vil ikke vide, hvad der er bedst. De vil have lov til at gøre deres egne erfaringer og leve deres egne liv.
Det er et fascinerende tema. Eksistentialisme på de skrå brædder, tilsat den Doktor Dante-humor, som romanen er blottet for.
Men måske bliver lysten og trangen til at gøre det alvorlige spektakulært og morsomt samtidig det, der gør stykket lidt ligegyldigt.

Kulørt historiebog
Vi ser flotte scenebilleder og oplever pudsige og skæve mellemmenneskelige møder. Men fordi Fosca støder ind i de mest storladne øjeblikke i den europæiske historie, bliver det for meget en kulørt billedbog over historien mere end en personlig skæbnefortælling, der griber og skaber identifikation med at blive fordømt til udødelighed.
Vi kommer ikke rigtig til at opleve Foscas smerte. Hans erobring af ny personlig indsigt i, at det evige liv ikke er en gave. Er han kun ulykkelig, fordi han er den eneste, der ikke skal dø?
Stykket er vist blevet mere underholdende og mindre tankevækkende, end det var tænkt, og i sidste ende går det også ud over underholdningsværdien.

Alle mennesker er dødelige af Line Knutzon og Nikolaj Cederholm efter Simone de Beauvoirs roman. Iscenesættelse: Nokolaj Cederholm. Scenografi: Kim Witzel. Medvirkende: bl.a. Carsten Bjørnlund, Lærke Winther Andersen, Morten Suurballe, Søren Sætter-Lassen, Benjamin Kitter Birthe Neumann, Mette K. Madsen og Baard Owe. Det Kongelige Teater indtil 27. april.