Ny bog om tvang mod psykisk syge mangler nuancer. Men den er aktuel i debatten om den nye psykiatri-lov
af Jacob Toft Pedersen
Hvad er tvang? Under hvilke omstændigheder må psykisk syge tvinges til behandling? Hvad med psykisk syge kriminelle?
Henrik Day Poulsen introducerer lovgivningen og de forskellige tvangsforanstaltninger og behandlingstilbud der findes i psykiatrien.
Bogen indeholder gode og relevante overvejelser, som enhver der beskæftiger sig med psykiatrien, vil have glæde af at kende til. Det er en let læst og hurtig introduktion, og derfor mangler der mange nuancer.
Er det et område, man har kendskab til i forvejen, vil der ikke være meget nyt at hente.
Ikke fremsynet
Det er nogle højt aktuelle emner, da der i øjeblikket udarbejdes en ny psykiatrilov. Men det er retspsykiatriens syn på retspsykiatrien - interessant at kende til - fremsynet er det ingenlunde.
Den kraftige fokus på tvangsforanstaltninger gør, at mulighederne for at undgå tvang gennem rettidig og tilstrækkelig hjælp, syntes at forsvinde.
Henrik Day Poulsen: Tvang, kriminalitet og psykisk sygdom. 90 sider. PsykiatriFondens Forlag, 2005. www.psykiatrifonden.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278