Lever vi i en kultur, der lader magthaverne begå folkemord, mens vi piller i hinandens navler. Oplev Heddas erotik-taktiske nederlag i en moderne verden

af John Bruun
I 1890 skrev Henrik Ibsen Hedda. Om en kvinde, der er så smuk og seksuelt udfordrende, at alle bliver tiltrukket af hende. Men hun viger tilbage for at give sig hen til nogen. Kun så længe det forbliver ved fantasien, bevarer hun sin magt.
For 100 år siden ville det også være at tage livtag med samfundsmoralen at udleve de erotiske drømme.

Moderne Ibsen
Peter Langdal har skruet historien frem til vor tid.
Hedda, Sonja Richter, er i den moderne udgave gift med en kvinde, Tesse, Paprika Steen. Hun er glad for at have erobret smukke Hedda, men kun lidenskabelig omkring sin akademiske karriere, drømmen om et professorat og at skrive en bog. Men hun kan give Tesse eksotiske rejser og et fedt hjem.
I vennekredsen findes geniet Løvborg, Shanti Roney. Han er Heddas barndomsflirt og Tesses akademiske konkurrent. Hans barn er et mesterværk af en fremtidsforestilling, som han har skrevet, mens han er blevet opvartet af den undseelige bøsseven, Elvsted, Nicolaj Kopernikus.
Brack, Tom Jensen, er en anden husven, som ideligt prøver at få en seksuel kontrakt med Hedda. I periferien findes den ældre mand, Julle, Jesper Langberg, som finder kærligheden ved at udvise omsorg for andre.
Alle vil noget med Hedda, og Hedda leger med tanken om at ville noget med alle. Men ingen får for alvor lov.

Skræk for kedsomhed
Hedda er så bange for at gå glip af noget, give slip, lade der blive plads til ofre og kompromisser for at få kærlighed og mening med tilværelsen, at hun ender med at blive dybt ulykkelig i sin enorme ensomhed.
Hun har ingen karriere, hun vil forfølge. Ingen børn hun har lyst til at føde og være noget for, men en kronisk angst for kedsomhed og forkerte valg. Fej, kalder Løvborg hende.
Sonja Richter er forførende i sin udfordrende frækhed og skrøbelighed. Paprika Steen troværdig som den moderne karrierekvinde, der tilfredsstilles i sin higen efter akademisk succes. Svenskeren Shanti Rooney hoven, overlegen. Tiltrækkende i sin selvsikkerhed, men ensom indeni. Nicolaj Kopernikus dejligt kejtet som den moderne mand, der har ofret sig for partnerens karriere for blot at opdage, at det gør ham mindre elsket og attrået.

Ikke et ord om krigen
Det er ikke tragisk teater. Det er ikke engang sørgeligt.
Det er elementært spændende, fordi det handler om os vesterlændinge lige nu og i morgen. Om en seksualitet og erotik under forandring i en tid med så mange muligheder, at det meste trofaste parforhold er angsten for at gå glip af noget kombineret med stor ensomhed.
Det er teater til tiden, selvom tiden muligvis skriger på, at alle teaterstykker burde handle om kultursammenstød og Danmarks deltagelse i en ulovlig krig.
Men på en eller anden måde handler stykket vel også om det.
Stykket er både et billede på, hvad vi går op i, og hvad vi ikke går op i, mens verden er i brand. En kultur, der lader magthaverne begå folkemord, mens vi piller i hinandens navler eller kønsdele.

Hedda af Henrik Ibsen. Instruktion og bearbejdelse: Peter Langdal. Scenografi: Karin Trille Høy. På Betty Nansen Teatret indtil 13. april.