Han lyttede til brølet fra gaden og valgte hvor han ville bruge sine kostelige evner. Han fulgte ikke markedsmekanismerne - han trampede aldrig blindt i takt med tidens tomme tendenser
af Anne Marie Helger
'Alle steder vil vi mødes - alle steder ingen ejer'. Det er vel nok nogle smukke trøstende ord i en mørk stund fra en plade med Savage Rose. Ja - jeg har den kun på plade derhjemme. Jeg hører den igen og igen. Der henter jeg mod og styrke til at turde gøre det - som Thomas aldrig et sekund var bange for - nemlig at gå imod strømmen - koste hvad det koste ville - de kunne bare komme an! Som han sagde: 'Man må vælge side'.
Han lyttede til brølet fra gaden og valgte hvor han ville bruge sine kostelige evner. Han fulgte ikke markedsmekanismerne - han trampede aldrig blindt i takt med tidens tomme tendenser. Han fulgte sit hjerte og sin overbevisning: Gennem musikken at skabe en bedre verden sammen med Annisette og børnene.
Tirsdag var der en hel temaaften afsat til Thomas Koppels ære. Hvor han på behørig vis blev hyldet som den geniale kompromisløse ildsjælskunstner, han var og altid vil være. En samvittighedskunstner med stort S og stort K.
Bare lidt af den opbakning kunne han have nydt godt af i levende live. Man kunne godt have delt lidt ud af den mens han levede. Det ville måske have glædet ham.
Men sådan skulle det ikke gå - og sådan går det ofte for sig. Evigt ejes kun det tabte.
Nu er Thomas ikke farlig længere - så først nu tør man hylde ham.
Se her er det Thomas igen overrumpler os alle og ikke lader sig knægte. Han er stadig den uovervindelige seje barrikadekammerat, som jeg altid har beundret - set op til - lænet mig op af. Jeg har slet ikke tal på alle de mange gange Annisette, Thomas, pigerne og jeg har optrådt sammen i den nødvendige sags tjeneste.
Derfor kommer det heller ikke bag på mig, at Thomas selv nu - hvor han formelt ikke lever mere - stadig er så overrumplende levedygtig.
Han efterlader sig naturligvis så eftertrykkelige markante testamenter, at man næsten skulle tro han havde en forudanelse om, hvad der skulle ske.
Politisk knivskarp og hyperaktiv til det sidste. Det kan vi lære meget af. Hans brev til Danmark, hans digte - hans klaverimprovisationer - Savage Rose kompositioner - indspilninger og alt det andet er ikke til at overse.
Som Thomas sagde i temaudsendelsen i tirsdags i en optagelse fra en fjern fortid - fra den gang han var ganske ung: 'Jeg arbejder på en helaftens opera - den kommer nok til at vare hele livet'.
Ja, det tør siges. Det kom den til. Det blev en sang for livet. Sange for livet - for alt det levende - for en bedre verden - hvor vi engang vil mødes - 'Alle de steder som ingen ejer'.
Tak for den opera du stadig arbejder på Thomas.
Ære være dit minde.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278