Peter Carlsens maleriudstilling skal i høj grad ses som en højaktuel kommentar til Danmarks engagement i Irak-krigen og til striden om Muhammed-tegningerne

af Finn Hermann
I Galleri Lars Borellas beskedne lokaler på Vesterbro i København kommer Peter Carlsens store kropslige malerier rigtig til deres ret.
Kunstnerens velpolstrede, nøgne skikkelse og det grådigt, ædende eller grinende ansigt presses bogstavelig talt ned over beskueren. Og virkningen bliver ikke mindre af den giftige, grønligt-gustne kolorit, en slags teatralsk lys, der i et par af billederne får den ellers så levende krop til at se ud, som var den allerede gået i fordærv. 'Forgængelighed, forgængelighed!' Man overvældes. Som af et billede af barokmaleren Rubens: Sensualitet, kroppe, overflod!

Problematiserer sig selv
Og det er sig selv, Peter Carlsen udleverer i rollen som den grådige hvide mand, safari-turisten med tropehjelm. En slags signatur for kunstneren.
Han problematiserer sin egen rolle - og dermed 'den hvide mands', som åndeligt talt stadig har tropehjelmen på. Er han aktør eller vidne, offer eller bøddel. Eller lever han bare ubekymret i sin egen overflod?
Men hans ubarmhjertighed rammer ikke kun ham selv. Han får også beskueren til at se sig selv som 'colonial-tourist.' Og udstillingen skal i høj grad ses som en højaktuel kommentar til Danmarks engagement i Irak-krigen og til striden om Muhammed-tegningerne.

Undskyld
'Villy', som Peder Carlsens alter ego hedder, sættes ind i forskellige politiske situationer. I 'Imam Sorry (I am Sorry?)' med en tropehjelm, hvis øverste del er en bombe.
I et andet billede har han, inspireret af Goyas 'Caprichos', afbildet sig selv med høj narrehat og et 'Sorry'-skilt om halsen. Hatten er naturligvis lavet af et eksemplar af Jyllands-Posten.
I atter andre billeder møder 'Clairvoyant Villy' statsministeren som krigens spøgelse og Bertel Haarder som nationalismens ditto.
Et par antikrigs-'plakater' viser Fogh med rød maling på sit ulastelige jakkesæt, som taget ud af et avisfoto. Her er kontrasten mellem Peter Carlsens egen altfavnende kropslighed og den stive statsministerkliché tankevækkende. Der er noget blodfattigt, spøgelsesagtigt over Fogh. Carlsen har, som den skarptskuende kunstner han er, set den nervøsitet og utryghed, som statsministeren ellers ynder at skjule bag sin glatte facade.

Iscenesætteren
Det er nærliggende at sammenligne Peter Carlsen med en anden politisk maler, Jørgen Buch, som vi anmeldte i sidste uge.
Men hvor Jørgen Buch holder sit kunstner-jeg i baggrunden, iscenesætter Peter Carlsen larmende sig selv i en blanding af kras popart, fotorealisme og 'willumsensk' dramatik.
Jørgen Buch ser kritisk på samfundets og kulturens rolle. Peter Carlsen fokuserer på sin egen.
Der er en blanding af overflods-hverdag, ironisk selvudlevering og politisk udfordring til os alle i denne udstilling. De spejle, som Peter Carlsen holder op for sig selv, holder han op for hver og én af os. Han er en af vore mest engagerede kunstnere.

Peter Carlsen. Galleri Lars Borella. Vesterbrogade 111, København. Kan ses indtil 25.marts.