I dag i året 1960 startes 30 års politistat i Sydafrika som kulmination af den forhadte apartheidpolitik. Ordet apartheid bliver første gang brugt af John Smuts i 1917. To år senere er han premiereminister i landet. Der gennemføres flere undertrykkende love vendt mod de sorte, men også mod arbejderklassens organisering i almindelighed

Fra starten føres en politik for at splitte sorte og hvide arbejdere. I 30`erne dannes en hemmelig forening - Afrikaaner Broderbond - der bliver det vigtigste redskab for den hvide højrefløj i kampen mod de sorte. Foreningen er præget af profascictiske synspunkter, og som den senere premiereminister John Vorster udtrykker det:
- Vi står for en kristen nationalisme, som er en allieret til nationalsocialismen.
I 1948 indføres den totale apartheidpolitik. Den mødes med modstand fra blandt andet ANC (oprettes i 1912 med blandt andet Ghandi som stifter), som samler folk af alle etniske grupper og foretrækker demonstrationer og strejker som kampvåben.
I 1950 vedtages en lov mod kommunisme, der defineres som at gå ind for racelighed. I 1959 bryder en gruppe ud af ANC og danner PAC.
Det er PAC, der indkalder til demonstrationen i Sharpeville, som er en sort township syd for Johannesburg.
Politiet skyder ind i en demonstrationen, der tæller flere tusinde ubevæbnede mennesker. 69 dør og over 180 såres, mest kvinder og børn.
Det bliver indledningen til 30 års politistat i Sydafrika. 21. marts 1985 markeres årsdagen for Sharpevillemassakren, og politiet åbner igen ild og dræber 19.
I 1995 bliver 21. marts gjort til menneskerettighedernes dag.