Nyt fra brasilianske Sepultura, der på nyt album mikser sin traditionelle heavy metal med strygere som cello og bratsch

af Sune Hundebøll
I midten af 1990`erne rejste brasilianske Sepultura ud til Xavante-indianerne i grænselandet mellem Brasilien og Bolivia. Her fandt de inspiration til det, der blev en klassiker og til deres mest gennemførte værk, Roots.
Nu er Sepultura taget på en mental rejse til de tre dødsriger som Dante Alighieri (1265-1321) beskrev i 'Den guddommelige komedie'. Her har de hentet den primære inspiration til det nye album, Dante XII, men der er også lidt nutid og kommentarer til verden anno 2006.

Smukke strygere
Sepultura er ikke et af de bands der kan mistænkes for at ville lyde som nogle andre. Sepultura har deres særegne lyd.
På nummeret, Ostia, akkompagneres Sepultura med et strygeinstrument. Indrømmet. Denne anmeldelses forfatter falder altid på halen over det lydbillede, som en traditionel heavy metal-besætning kan skabe sammen med en eller flere strygere. Det være sig violin, bratsch eller cello.
Sepultura er ikke bange for at lege med deres lydbillede. Og det er absolut et plus, når man har en lang række af udgivelser bag sig.
Der er ikke kommet et guddommeligt album fra Sepultura. Dante XXI er veldrejet. Der er musikalsk afveksling. Samtidig med at det er direkte og kompromisløs metal.

Sepultura. Dante XXI. Steamhammer. http://sepultura.com.br>