Det er blevet sagt mange gange den sidste tid, at Phillip Seymour Hoffmans Oscar for præstationen i ¤¤Capote¤¤ var den mest fortjente i mange år. Og det er da også helt rigtigt

af Jesper Fink
Det sker kun meget få gange i en persons liv, at man opnår følelsen af virkelig at hade og elske et andet menneske på én gang. At man ønsker personen en smertefuld død, men ikke kan lade være med at se fascineret på vedkommende.
Sådan en person var Truman Capote. I hvert fald hvis man tager Bennett Millers instruktørdebut
Capote for gode varer. Og det gør man, sådan helt automatisk.

Brutalt myrdet
Rejsen ind i denne yderst komplekse og mærkelige persona ved navn Truman Capote starter en vinterdag i 1959, langt ude på landet i Kansas.
Et bestialsk firedobbelt mord sender chokbølger igennem den lille soveby. Nyheden når helt til de nationale medier, så selv datidens hotteste society-forfatter (gæt selv hvem) får nys om historien.
Han beslutter sig for at skrive en artikelserie om mordenes betydning for lokalsamfundet, og rejser straks til Kansas. Efter flere måneders delvist ufrugtbar research, sker der pludselig en drejning, der ændrer ikke blot Capotes historie, men hele hans liv: Politiet fanger de to mordere, og forfatterens interesse for 'monstrene' vækkes.

Ender selv som morder
Igennem den næste halvanden times tid følger man åndeløst turen gennem både en morders og en skruppelløs, succeshungrende forfatters sind, der på sin vis ender tragisk for begge parter.
Capote beslutter sig for at hyre en advokat til de to mænd, så han til gengæld kan få skrevet den bedste bog nogensinde om morderes psykologi. Hele vejen gennem appelsager og mentaltests følger han dem, indtil han pludselig indser, at han kun mangler én enkelt ting for at kunne færdiggøre sin bog: At de begge bliver dømt til døden og henrettet.

Hadefuld fascination
Og her er det, at man som tilskuer - måske for første gang i sit liv - oplever at hade og elske en person.
For selvfølgelig bliver Capote nødt til at færdiggøre bogen, så selvfølgelig må han fyre advokaten, læne sig tilbage og vente på, at morderne bliver dræbt.
Slutningen på filmen er så intens på grænsen til det ubærlige, at jeg vil forlade læseren her, og nøjes med varmt at anbefale alle med hang til uhyggeligt gribende personskildringer at skynde sig ind og se den.

Capote. Instruktion: Bennett Millers. Har haft premiere. Går i Grand, Dagmar, Palads m.fl.