Læs Hans Scherfigs afslørende og satiriske roman fra besættelsestiden, Frydenholm

af Peder Pedersen
Frydenholm af Hans Scherig. Ja, bogen står ikke bare i min bogreol. Den ligger dybt i min bevidsthed. Det er nemlig som at være medspiller når man læser denne skildring.
Den bekræfter håbet, trods nederlaget.
I bogen er der en fremragende beskrivelse, hvor folk i byen omtaler den nye greve, som i traktor kom til at køre ind i bagerbutikkens vindue.
'Der var ikke noget storagtigt ved ham, og der blev hentet flere øller, og greven pissede demokratisk i bagerbutikken, før han besluttede at bryde op (!)'
Den unge greve var virkelig folkelig.
Og så er der i bogen beskrivelsen af Bukse Marius, der fik sit kælenavn, fordi han havde denne lyst at samle på dameunderbukser, som han sneg sig ind på i mørket, når de hang på tøjsnorene. Det fyldte ham med varme, at han nu på grund af trafikuheldet havde været tæt på den unge greve
Når man læser bogen føler man sig hjemme blandt partikammeraterne - almindelige arbejdere, der får ny udfordring ved den tyske besættelse og politiets årvågen. Og til sidst arrestationen af de, der ikke nåede at gå under jorden. Kærlighed og familielivet under de hårde vilkår er godt beskrevet.
Men det bærende i bogen er nu afslutningen, som en hæderlig anmelder ellers ikke må afsløre. Men alligevel.
Det var den stemning, der blev brudt, da den døde, som de gode borgere netop var ved at indvie mindesmærke for - arbejderen, frihedskæmperen, der i døden blev hædret sammen med den store finansmand C.C. Skjern Svendsen; men nu stod en forhenværende kz-fange bare levende i blandt dem. Oskar Poulsen ville også tale; men ikke bare om nazismens nederlag; men også om den forsatte kamp mod årsagen til slige fænomener, nemlig kapitalismen.
Nu havde de gode borgere lige gjort det så godt. De havde slået fast, at i det nye Danmark, var der ingen modsætninger mellem arbejder og finansmand - og så stod kommunisten dér - levende - og ødelagde stemningen.
Udviklingen, siden de begivenheder fandt sted, har til fulde bekræftet bogens Oskars påstand om, at det kapitalistiske uhyre stadig kræver blodsofre. Og der er brug for at bevise, at arbejderen og kommunisten ikke er så død endda!

Hans Scherfig. Frydenholm. Denne udgave fra Gyldendals Tranebøger. 1966.