Den sydafrikanske film Tsotsi om arven fra apartheid er milevidt over standarden for den gennemsnitlige Hollywood-thriller

af Jesper Fink
Udenlandske turister i Sydafrika kommer sædvanligvis hjem med indtrykket af at have besøgt et meget smukt land. Skiftende, fremmedartede landskaber, og storbyer der snildt kan måle sig med de europæiske og amerikanske metropoler.
De færreste lægger mærke til, at kæmpestore dele af disse byer er lukket område for turister. Townships, som de kaldes, er et levn fra apartheidtiden, et grumt kapitel i nyere sydafrikansk historie.
Det er her, filmens hovedperson, Tsotsi, har levet hele sit liv.

En simpel morder
Tsotsi er nitten år og, ligesom så mange andre i hans township i Johannesburg, forældreløs.
Tsotsi har dog klaret sig godt; han har egen barak og råd til lidt mere end det nødvendige. Sine penge skaffer han og kammeraterne ved at overfalde tilfældige folk på byens metrostationer, ofte med mord til følge.
Men da Tsotsi en dag handler på egen hånd og stjæler en bil ved aldeles kynisk at skyde en kvinde ned, ændres hans liv. På bagsædet af bilen er der nemlig en lille, grædende baby, og pludselig konfronteres den hårde Tsotsi ikke blot med det at have ansvar for andre end sig selv, men også traumatiske minder fra hans egen barndom.

Giver Hollywood baghjul
Som det fremgår, er der intet som helst nyt i filmens plot. At man alligevel overrumples af dens pågående skønhed, skyldes at den er så utrolig vellavet, velspillet og godt fortalt.
Tsotsi er milevidt over standarden for den gennemsnitlige Hollywood-thriller, hvilket blandt andet udmøntede sig i en Oscar for bedste udenlandske film for et par måneder siden.
Hvor temaet omkring den fattige dreng fra Bronx blev godt og grundigt slidt op gennem 1980`erne og 1990`erne, kan mødet med den sydafrikanske township ikke undgå at fascinere.

Forfærdelig aktuel
Tsotsi undgår også alle de lurende farer, en normal Hollywood-film tit bliver offer for. Filmen er på ingen måde pæn og poleret, og man er som tilskuere helt fri for romantisering eller sødladne moraler.
Dette kan skyldes, at filmen har litterært forlæg: En i Sydafrika meget berømt bog af samme navn, forfattet af Athol Fugard dengang sidst i 50`erne, hvor der endnu ikke var stillet spørgsmålstegn ved racediskriminationen fra et verdenssamfund, der selv opretholdt racistiske lovgivninger.
At bogens tema stadig er så påtrængende og aktuelt er selvfølgelig skræmmende, men der er ingen grund til at lade være med at se dette medrivende og intense drama.

Tsotsi. Instruktion: Gavin Hood. Manuskript: Gavin Hood efter en roman af Athol Fugard. Premiere i dag.